Drop aftenkaffen

Måske mærker du det ikke, men aftenkaffen forringer din søvn.

Bedre at inhalere kaffen end at drikke den. Arkivfoto: Martin Damgård

Bedre at inhalere kaffen end at drikke den. Arkivfoto: Martin Damgård

Mens nogle holder sig langt væk fra kaffe inden sengetid af frygt for søvnløse nætter, er der andre, der uden betænkeligheder hælder en eller flere kopper aftenkaffe i sig, og sagtens kan falde i søvn alligevel. Men uanset om man kan mærke koffeinen eller ej, så forringes nattesøvnen efter en sen kop kaffe. - Kaffe er en søvntyv af rang. Koffein har en halveringstid på otte timer, og koffein påvirker i dén grad søvnen, siger søvnekspert ved Center for Stress og Trivsel, Mikael Rasmussen, til Alive.dk. Drop kaffen of mærk forskellen Undersøgelser har vist, hvordan søvnens forskellige stadier påvirkes af koffein, og alt peger på en dårligere søvnkvalitet hos kaffedrikkere. - Vi har selvfølgelig forskellig følsomhed over for koffein. Men din søvnkvalitet bliver dårligere, og du vil typisk ikke lægge mærke til det. Men hvis du en dag stopper med at drikke kaffe om aftenen, vil du kunne mærke, at din søvn bliver bedre, mener Mikael Rasmussen. Det samme skulle i øvrigt være tilfældet med alkohol, hvor man muligvis sover længe, men med mindre kvalitet.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk