EMNER

Drop befale-stil

Så måtte vi lægge øre til det igen: Søndag 27.9. så og lyttede vi til gudstjeneste i DR-kirken, som for tiden sendes fra Sønder Felding Kirke og med stedets sognepræst, Orla Villekjær, som fungerende præst.

Her blev sunget mange ene gamle og nye salmer. Pastor Villekjær er en erfaren og dygtig forkynder, og vi fik en gedigen og tydelig prædiken. Men med tanke på menigheden i den fyldte Sønder Felding Kirke, som vi kunne se bestod af voksne mennesker i alle aldre, virkede det for mig nedvurderende, at præsten, hver gang han skulle læse de bibelske tekster m.v., ikke kunne dy sig for at bede menigheden om at rejse sig. Hvordan den enkelte kirkegænger i øvrigt vil gebærde sig under gudstjenesten, kommer egentlig ikke præsten ved. Men den belærende facon hører efter min mening udelukkende hjemme i præstens konfirmandundervisning; et sted skal jo børnene lære, hvad der hører med til korrekt optræden under en gudstjeneste. Med al respekt for behovet for oplæring i søndagsskolen og i konfirmandstuen hører denne befale-stil imidlertid ikke hjemme under søndagens gudstjeneste. En normalt begavet menighed kan selv finde ud af at rejse sig (eller lade være), når det er passende, og menigheden kan ikke være tjent med at blive kommanderet med. Ud over, at denne befale-stil griber forstyrrende ind i det gudstjenstlige ritual og den enkelte kirkegængers personlige andagt, opnår præster, der til stadighed praktiserer denne helt overflødige stil det negative, at deres menighed vænner sig til den, sløves og bliver afhængige af den. Inden dette sker, vil jeg opfordre alle præster til at holde gudstjenesten fri af denne belærende facon. Lad i øvrigt ritualet stå helt alene, som det står skrevet i ritualbogen, og lad det være friholdt af præstens private bindeords-tilføjelser.