Drop den støvede dokumentar

Lene Halmø Terkelsen
Filminstruktøren Pernille Rose Grønkjær under optagelserne på Vestfyn. Foto: Erik Molberg Hansen
Film 9. december 2007 05:00

Der er huller i taget. Vandet siler ind, og midt i det hele står en gammel knark og banker på et rustent oliefyr. Scenen er så langt fra Hollywood, som man kan komme. Vi er på Vestfyn. På slottet Hesbjerg, som teologen Jørgen Laursen Vig ejer og hele livet har håbet på at kunne skabe et kloster ud af. Et rigtigt kloster med nonner, bøn og hårdt arbejde. Drømmen ændrer sig dog en smule, da nonnen Amvrosija dukker op fra Rusland, og så ruller begivenhederne. Alt sammen fanget af et kamera. Ført af dokumentaristen Pernille Rose Grønkjær. En sindig ålborgenser, der mens regnen siler ind, og hovedpersonen mukker over nonnerne, ingen anelse har om, at optagelserne flere år senere gør hende til feteret filminstruktør. ¿The Monastery¿ havde premiere sidste år. Siden har Pernille Rose Grønkjær rejst over hele verden med filmen, der begyndte, da Pernille Rose Grønkjær gennem nogle bekendte hørte om ¿en mærkelig mand, der lignede en tynd udgave af Grundtvig og havde et slot¿. - Og det blev jeg naturligvis nødt til at undersøge, fastslår den 34-årige filminstruktør. - Jeg har noget med ældre mennesker. Det er dybt fascinerende, at et menneske har levet et helt liv, og har prøvet alt det, vi andre går og bakser med. Deres karakter er fuldt udviklet, og hele deres liv er tegnet i ansigtet. Det synes jeg er superinteressant at forsøge at filme. Umiddelbart lyder ideen om en 83-årig ungkarl, der forsøger at bygge et kloster ikke så oprivende. Hvorfor er historien om Jørgen Lausen Vig så fantastisk? - Hans lille historie er vigtigt i det store perspektiv, fordi den fortæller noget om, hvordan vi vælger at leve vores liv. Vig er en viljestærk mand, som i 50 år har haft en vision om at bygge sit slot om til et kloster. Der er godt nok kommet en masse ting i vejen, men i en alder af 83 år, har han stadigvæk et mål. Det er fascinerende! Han er sulten på livet, og gik kort før han døde i gang med at studere kinesisk. En anden almenmenneskelighed åre i filmen er mødet mellem mand og kvinde, som Vig oplever, da han træffer Søster Amvrosija. De lever ikke som mand og kone, men der er alligevel tale om kærlighed i en eller anden form. Mellem drømmeren og praktikeren. ¿The Monastery¿ varer 84 minutter, men Pernille Rose Grønkjær har filmet i mere end fem år. - Jeg har over 170 timers optagelser. Da jeg skulle have styr på dem, så jeg hele materialet igennem sammen med nogle dygtige folk og lavede en dramaturgisk fortælling - ligesom når man laver en spillefilm. Nu er der tale om virkelige begivenheder og ikke fiktionsfilm. Hvor meget må man iscenesætte i en dokumentarfilm? - Det er op til den enkelte instruktør, men personligt tror jeg ikke på fuldkommen objektivitet. Det hedder godt nok ¿fluen på væggen¿, men man kan ikke gå ind i et rum med et kamera og mikrofoner uden at påvirke de ting, som foregår derinde. Det vigtigste for mig er, at de medvirkende har en oplevelse af, at det var sådan, det var. Jeg spiller en stor rolle i filmen ved for eksempel at stille spørgsmål, men jeg kunne på ingen måde instruere Vig. På et tidspunkt spurgte jeg ham, om han ikke kunne sige en sætning igen, fordi jeg ikke havde fået tændt kameraet, men han kiggede bare stift på mig og sagde: ¿Jeg gentager ikke ting¿. Du skildrer et nedslidt slot med huller i taget og en gammel mand med laset tøj. Alligevel er filmen meget smuk med sine stærke farver, fuglekvidder og lækker musik. Hvorvidt forskønner du virkeligheden? - Det er et eventyr og skal foregå i et fantastisk univers. Derfor har jeg arbejdet meget med at gøre det lækkert. I første omgang når jeg optog billederne, og i efterarbejdet ¿trak¿ jeg farverne op. Men det skal siges, at på Hesbjerg var græsset bare grønnere, fuglene sang højere, og bjørnekløerne var som mandshøje palmer. Da Pernille Rose Grønkjær begyndte på filmen, fik hun afslag på økonomisk støtte fra alle sider. - Forhåbentlig bliver det nemmere at få støtte nu, hvor jeg har fået en masse priser. I min branche skal man hele tiden bevise sig, og filmen er ikke altid nok. Især amerikanerne går meget op i statuetter. Men hvad betaler huslejen for en dansk dokumentarfilminstruktør? - Jeg lavede en masse tv-serier ved siden af ¿The Monastery¿ og tjente mine penge der. Den var mit helle. Dine kolleger Phie Ambo og Eva Mulvad har også haft international succes med deres film. Hvad er forklaringen på, at det går så godt for danske dokumentarfilminstruktører? - I udlandet undrer de sig også, ha ha. Når vi rejser rundt i verden, bliver vi tit spurgt ¿What¿s happening in Denmark?¿ Jeg tror, det skyldes, at vi, kommer fra en tradition på Filmskolen, hvor vi hele tiden tænker på, at der i sidder et publikum i den anden ende, som gerne vil underholdes og ikke nødvendigvis kun belæres. Min fornemmeste opgave er at fortælle historier, og jeg vil gerne gøre op med den støvede, fodformede kliche om, at dokumentarfilm er noget, der skal opdrage. I denne uge kommer din film ud som dvd i boghandlerne. Det er meget usædvanligt, at sælge dokumentarfilm på den måde, hvis der da ikke lige er tale om Jørgen Leth eller andre ikoner. Hvem håber I at nå på denne måde? - Det er meningen, at filmene skal ud til den almindelige danske befolkning. De har bare ikke haft en chance før nu. Der er ikke nogen forretning i at lave dokumentarfilm på dvd herhjemme. Men da vi (de tre dokumentarister Ambo, Mulvad og Grønkjær) rejste verden rundt, blev vi hele tiden spurgt, hvor filmene kunne købes. Til sidst tænkte vi: så udgiver vi dem sgu selv! Hvad handler din næste film om? - Det er for tidligt at fortælle. Jeg havde slet ikke regnet med, at ¿The Monastery¿ ville tage så meget tid, men nu vil jeg tillade mig at nyde det. { ¿The Monastery¿ udkom 4. december på dvd. I morgen, 10. december, kl. 20.55 bliver filmen vist på DR2 under titlen ¿Hr. Vig og nonnen¿ www.danishdocumentary.com

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...