Drop havefesten i weekenden
Efteråret er så småt ved at indfinde sig i det nordjyske

Foto: Claus Søndberg
NORDJYLLAND:Det er nok ikke i weekenden, en af årets sidste havefester skal køres i stilling - i hvert fald ikke, hvis vejret skal være medspiller.
For det bliver en umanerlig kedelig omgang, vi har i vente.
Fredag kan vi se frem til regn, og fredag eftermiddag er der risiko for torden. Det ser ud til, at efteråret så småt er ved at indfinde sig med temperaturer, som kun er på op til 15 grader, og vejrguderne fortsætter sin buldren i aften - altså også med torden.
Og så er der weekenden: Regn. Masser af regn, faktisk. Det mest positive at sige om vejret lørdag og søndag er, at solen også titter frem. Men temperaturerne ligger fortsat omkring de 15 grader.
Midt i næste uge meldes om mere lune over det nordjyske med temperaturer op til knapt 20 grader.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.