Drop kortsigede ”løsninger”

Tre gange så mange, som der dør i trafikken, dør af stress – svarende til 1400 pr. år

Arbejdsmiljø 17. januar 2007 22:00

– og dermed regner vi med 1000 børn om året mister en forældre (kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Kortsigtede løsninger. I disse år er der såkaldte stress-coaches eller stress-rådgivere, der rejser rundt og fortæller, stress kan håndteres med enkle øvelser. Det er ikke min erfaring! Mange læger vælger at sygemelde i tre-seks uger som eneste indgreb. Når man så vender tilbage til arbejdet igen er det blot for at være der i en eller to dage, før en ny sygemelding er påkrævet. Min erfaring er derimod, at det er nødvendigt at gå mere grundlæggende til værks: Jeg er ikke stress ekspert - og samtidig ved jeg meget om stress fra mine personlige oplevelser og fra mit arbejde igennem de sidste otte år som praktiserende psykoterapeut. For mere end tyve år siden var jeg tæt på at bukke under for stress. Jeg kunne mærke et mavesår nærmede sig (havde konstant svien i maven), jeg havde tics (ufrivillige bevægelser) ved begge øjne og mine skuldre sad helt oppe om ørerne. Heldigvis fandt jeg på det tidspunkt en terapeut, som kunne begynde at lede mig på den rette vej for mig. For en del af dem, der ikke dør af stress, ser blodpropper ud til at være et alvorligt problem. Når vi bliver stressede frigives der stresshormon i kroppen. Langtidsvirkningen af en for høj mængde stresshormon i blodet ser ud til at forårsage blodpropper. Dette er et problem for en del af dem, der ikke dør af stress, fordi blodpropper kan være mere eller mindre invaliderende. Når de rammer hjernen kan de forårsage lammelser – men også have betydning for f.eks. indlæringsevne og koncentration. Ind imellem er der nogle, der taler om, stress er sundt eller godt. Det kan det være kortvarigt i forhold til at yde en toppræstation. Problemerne opstår der, hvor man ikke kan forlade stresstilstanden og komme ”ned” i ro. Det kan man ikke der, hvor man føler sig presset – eller man presser sig selv. Hvordan opstår problemet? Problemet opstår der, hvor jeg er for styret af, hvordan jeg tror andre vurderer eller opfatter mig og mine præstationer. Når man er for optaget af, hvad andre synes, har det sammenhæng med en usikkerhed mht. egen formåen og en usikkerhed mht., om man er god nok. Denne usikkerhed grundlægges i den familie, man vokser op i. Usikkerheden kommer dels ved overdreven vedvarende kritik (evt. straf) og ved at man oplever for lidt ægte nærvær. Konsekvensen af det manglende nærvær er en lav selvfølelse eller et lavt selvværd. Der kan også være en overdreven fokus på præstationer. Den samlede konsekvens som voksen er en tendens til at gøre/præstere mere, end man har godt af – ubevidst i håb om at opnå den anerkendelse for den, man er, som man savner. Hvad skal der til? Det er nødvendigt at få arbejdet med de følelser, der styrer præstationsadfærden: Frygten for ikke at være god nok, frygten for ikke at gøre nok, frygten for ikke at være god nok sammenlignet med andre, frygten for hvad andre tænker, frygten for at blive fyret (fordi jeg nok ikke er god nok - eller ikke gør nok), frygten for hvad der sker, hvis man siger fra (siger højt, at arbejdsmængden ikke passer), troen på det bare er mig, der ikke kan klare det osv. Vi vil som mennesker gerne se os selv som styrede af vores fornuft. Det er vi ikke! – Vi er derimod styret af vores følelser – og det er derfor følelserne, vi har brug for at nå til at kunne håndtere. Hvad er løsningen? Løsningen er at nå til at se sig selv som det, man er: et menneske, der kun er et af – og et menneske, der kan håndtere den arbejdsmængde, der lige passer til mig. Det betyder, man ikke sammenligner sig med andre – men nøjes med at lade sig inspirere af andre. Det nås ved at arbejde med de individuelle aspekter, man er styret af. Hvad er løsningen i virksomhederne? I virksomhederne er en del af løsningen at uddanne ledere på alle niveauer (det kan også være medarbejdere på alle niveauer), så de føler sig klædt på til at gribe ind overfor medarbejdere (eller kolleger), der er for præstationsorienterede – og overfor medarbejdere, der ikke selv er i stand til at gøre opmærksom på, arbejdsmængden er for stor. Når jeg taler om at gribe ind, er det fordi mange medarbejdere, der er for præstationsorienterede, når deres grænse, uden de selv opdager det – og dermed for sent. For sent i den forstand at de er væk fra arbejdspladsen i lang tid – eller slet ikke kommer tilbage til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet! Så, hvis du føler dig stresset – så sørg for at få noget grundlæggende gjort ved det - eller hvis du oplever underordnede, kolleger eller venner, der er stressede – så skub på i forhold til at få gjort noget grundlæggende ved det! Jeg siger nogle gange: ”Det er ingen skam at være stresset – men det er en skam ikke at gøre noget ved det!” Hvor langt man skal ”ud”, før man forstår alvoren i stress er forskelligt. Den positive vinkel er, at stress er muligt at gøre noget ved. Jeg anvender ca. 10 forskellige teknikker i mit arbejde. En, jeg nu har mere end 3 års erfaring med – og som ofte virker hurtigt – og virker på de fleste, er tankefelt teknik – TFT – en teknik, der både kan anvendes i forbindelse med terapi og coaching. Tankefelt teknik har samtidig den store styrke, at den også kan anvendes som selvhjælp. Til et orienteringsmøde om TFT for ikke så længe siden, var en af tilhørerne psykolog. Da snakken faldt på stress, spurgte hun: ”Jamen, kan du så få dem (hermed mente hun de stressede) til at holde op med at løbe for stærkt. Hertil kunne jeg kun svare klart ja!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...