Sundhed

Drop ligegyldige genstande: Så meget alkohol drikker vi

Al alkohol er kræftfremkaldende. Men holder man sig under lavrisikogrænsen, er risikoen mindre, understreger Kræftens Bekæmpelse

- Promillegrænse ved kørsel og alkoholpolitik på arbejdspladsen er nærmest de eneste alkoholrammer, voksne har. Resten skal vi selv sætte, siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen under Alkohol & Samfund. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Promillegrænse ved kørsel og alkoholpolitik på arbejdspladsen er nærmest de eneste alkoholrammer, voksne har. Resten skal vi selv sætte, siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen under Alkohol & Samfund. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Over ni liter ren alkohol - eller det, der svarer til 600 øl.

Så meget hælder hver dansker i gennemsnit årligt indenbords, viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Det er rystende, at indtaget er så højt, mener overlæge Anne Tjønneland, forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses forskningscenter.

Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse nu kampagnen "Drop de ligegyldige genstande".

Det skal få danskerne til at reflektere over, om en fyraftensøl, en cognac til kaffen, et glas vin til aftensmaden eller den sidste sjus på vej hjem fra byen nu også er nødvendig.

- Det er meget individuelt. Men for nogle er det nemmere at holde sig under lavrisikogrænsen, hvis man nøjes med at drikke alkohol for eksempel fredag eller lørdag aften.

- Drikker man et glas her og der gennem ugen, kan det hurtigt løbe op, inden man når weekendens fest, siger Anne Tjønneland.

800.000 danskere drikker mere

Selv om vi generelt drikker lidt mindre end tidligere, efter at lavrisikogrænsen blev indført på 7 genstande for kvinder og 14 for mænd, er der stadig lige så mange, som ligger over den nuværende lavrisikogrænse som den daværende maksimumsgrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.

Faktisk drikker over 800.000 danskere mere end lavrisikogrænsen.

Det er især sammenhængen mellem alkohol og kræft, som ligger til grund for risikoændringen.

Risikoen for brystkræft stiger allerede ved én genstand om dagen, mens den højere risiko for tarmkræft kan påvises ved omkring 2 genstande om dagen.

Desuden øger alkohol også risikoen for kræft i mundhule, svælg, strube, lever og spiserør.

- Al alkohol er kræftfremkaldende. Men holder man sig under lavrisikogrænsen, er risikoen mindre, siger Anne Tjønneland og fortsætter:

- Vi er ikke ude med et decideret forbud, men råder til at skelne, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Og altså ikke bare række ud efter et glas i sociale eller andre sammenhænge uden lige at tænke over det.

Sygdomme følger

Ser man isoleret på kræftrisikoen, tyder det på, at det groft sagt ikke gør nogen forskel, om genstandene fordeles på hele ugen eller en enkelt aften.

Men Sundhedsstyrelsen råder til, at man maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Blandt andet for ikke at øge risikoen for ulykker, skader og en lang række øvrige sygdomme.

Alkohol sættes nemlig i forbindelse med over 60 sygdomme.

Alkohol og kræft

- Hvert år får mindst 1800 danskere kræft som følge af alkohol. Det svarer til fem procent af alle kræfttilfælde.

- Det spiller ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus - risikoen for kræft er den samme.

- Alkohol er forbundet med øget risiko for ulykker, mere end 60 forskellige sygdomme og cirka 3000 dødsfald herhjemme årligt.

- De forskellige lavrisikogrænser for henholdsvis mænd og kvinder skyldes fysiologiske forskelle i fedtprocent, væskeindhold og størrelsen på leveren.

Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Men det kan være vanskeligt at sige nej. 43 procent af danskerne svarer i rapporten, at en afvisning ikke accepteres.

Orker du ikke spørgsmålene eller klandringen for at være kedelig eller gravid - for eksempel til de forestående julefrokoster - kan du kamuflere dig med alkoholfri øl, vin og drinks.

Har du mod på at tage konfrontationen, foreslår Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen under Alkohol & Samfund, at få spørgeren til at reflektere over sit eget spørgsmål.

- Men kan man ikke overskue at føle sig tvunget til at forklare sit fravalg, så allier dig med andre, eller læg en forklaringsstrategi, som at du skal noget næste dag - på arbejde, dyrke sport eller køre bil, foreslår Bjarne Stenger Elholm.

/ritzau fokus/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst