Drop madordningen

Det ser ud til, at forligspartierne bag den omstridte obligatoriske madordning er ved at komme til en vis grad af fornuft.

Nu skal der lyttes til forældrene, og ordningen skal gøres mere fleksibel. Det vil dermed også sige, at ordningen ikke afskaffes. Hvorfor? Fordi flere institutioner er ved at investere i køkkener og leverandørordninger, og man kan ikke byde institutionerne, at deres arbejde og udgifter overflødiggøres. De ansvarlige politikere med Karen Ellemann i spidsen har nægtet at lytte - velvidende, at jo længere institutionerne kom med investeringerne, jo sværere blev ordningen at forkaste. Således har Ellemann & Co sikret sig mod at trække helt i land. Ved at stille krav om deadlines til, hvornår kommunernes institutioner skulle stå klar med ”tilbuddet” og dermed tvinge investeringerne igennem. Hvis forligspartierne havde lyttet til indvendingerne fra starten og sat sagen i bero, var en sådan situation undgået. Men nej. Partierne vælger at gennemtrumfe beslutningen! Ingen dialog - før nu - før rettens ord, før personer internt i forligspartierne siger Ellemann imod. Så vender hun på en tallerken, vil lytte og være i dialog. Der er dog et ”men”. Det er desværre for sent (og nu for dyrt) at trække helt i land og droppe ordningen helt. Det er dyrt ikke at lytte til borgerne. Det, at man allerede har spildt en masse penge, legitimerer bestemt ikke at gennemføre ordningen. Nej. Lad nu denne sag være en lærestreg. Lad nu partierne selv erfare, at det kan koste, på stolthed, omdømme, tillid, troværdighed og på kistebunden, at træffe beslutninger på borgernes og institutionernes vegne uden først og undervejs at lytte til og være i dialog med de berørte parter. Slug kamelen. Drop den madordning. Betal selv regningen for den skade, der er sket, og se så at komme videre og lad forældre og institutioner selv finde ud at smøre børnenes madpakker!