Drop musik og videobånd

Nørresundby 4. september 2002 08:00

BUDGET: Der skal spares, det står klart, og at alle vånder sig og vil protestere når kniven rammer - ligeledes. Vi er da meget ulykkelige over, at der tales om at lukke Nørresundby Bibliotek. Arealmæssigt, er det større end Løvvangsbiblioteket, Er der mon noget om, at huslejen er for høj på Nørresundby Bibliotek? Leder Torben Wendelboe og hans meget dygtige personale gør en kæmpe indsats og er meget vidende inden for alle felter, dertil kommer at de er usædvanligt hjælpsomme, når man kun har vage ideer om navn, forfatter m.m. man ønsker, og kun har få ledetråde. Vi låner rigtig meget, og er taknemmelige for al den hjælp, de giver os. Forslag: Kan man ikke forsøge at opnå den besparelse man ønsker, ved at undlade udlån af musik og videobånd? Det er naturligvis rart at kunne låne det med hjem, men det vigtigste må være, at man kan hente viden i det skrevne på alle felter, så man kan være velorienteret - få udvidet sin horisont. Vandkulturhuset vil sikkert være flot, men i besparelsestider, er det et helt forkert sted at bruge millioner. Selv med de mange mennesker, der færdes i City Syd, kunne vandlandet derude ikke gå selv om det var et dejligt sted. Man burde tage ved lære af det, og bruge sin sunde fornuft og vente til kommunen har fået nedbragt den enorme gæld til noget, der er til at leve med.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...