Drop nu alle de klicheer

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jamen altså. Er det ikke den søde og rare doktor Anders Assing fra "Lykke", der nu giver den som massemorder?

Det er et ganske spændende drama, TV viser os hver søndag aften i super-primetime. Men det er altså også et alt for stærkt drama at sende hen over søndagshyggen, hvor mange familier sidder samlet i sofaen. Det er ganske enkelt alt for barsk. Og så må der altså godt være lidt mere hverdag over dette drama. Nu er vi igen i gang med at lede efter en seriemorder. Og jagten på massemordere hører altså hjemme i amerikanske tv-serier, hvis man spørger mig. Massemordere er ganske enkelt ikke noget, der hører hjemme i den danske hverdagskrimi. Umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om Lundin fra det virkelige liv. Altså ham der slog først sin mor og siden sin kæreste og hendes børn ihjel. Ellers er begrebet stort set ukendt her i Danmark. Og derfor er det heller ikke et godt tema for en dansk krimiserie. Vi har flere gange kritiseret lyden. At det er svært at forstå, hvad der bliver sagt. Det skyldes, at det skal være hverdagsrealistisk, siger instruktørerne. Derfor skal det ikke lyde som Matador. Men jeg køber ikke den præmis. Hvis det skal være hverdagsrealitisk, så burde lyden - altså lydeffekterne - også være det. Tag bare scenen, hvor Katrine kommer hjem til sin lejlighed. Hun står ude på trappen og fumler med nøglen. Så går lyset ud. Og det sker med et voldsomt brag. Jeg ved ikke, hvordan det er hjemme hos dig, kære læser. Men i mit hjem lyder der ikke et stort knald, hver gang jeg slukker for lyset. Det kan knap nok høres. Men det er selvfølgelig et led i den lydprofil, der er i "Den som dræber". Lyden er præcis som i en dårlig gyserfilm. Mange steder er der ubehagelig gysermusik. Musik der er lagt på, for at skræmme os tv-seere. Hvorfor? Hvis dramaet er godt nok, er det ikke nødvendigt at skræmme os yderligere med musikken. Hvis dramaet er godt nok, kan det stå alene. Ikke at jeg vil have musikken ud af dramaet. Den er en god følgesvend. Men når musikken alene er lagt på alene for at skræmme os, så er det for tarveligt. Musik skal bruges meget mere diskret, for at være godt. Denne uges nye massemorder samler på vielsesringe. Det er hans trofæ. Og vi fik også et glimt af morderen, selv om han først afsløres i næste uge. Det er jo den rare og hyggelige doktor Assing fra "Lykke". Det er på mange måder også en kamel, der skal sluges. Selvfølgelig skal David Dencik have smør på brødet. Men det giver altså en ubehagelig afsmitning, at han spiller en af hovedrollerne i et andet drama på DR lige i øjeblikket. Tv-serie-skuespillere skal holde sig til én serie ad gangen. Så fungerer det bedst. Nå - vi fik også forklaringen på, hvorfor Bisgaard og Schaeffer er på kant med hinanden. Det var rart lige at få det clearet af. Og hvorfor skal Katrine - igen - trues med at blive sat af sagen. Den kliche er altså for fortærsket Og jeg vil gætte på, at om to uger, når der tages hul på en ny krimisag, ja så bliver hun igen truet af chefen. Men jo: Det er en spændende serie. Jeg er bare dødtræt af alle klicheerne. Dødtræt af mumleriet. Dødtræt af chok-lyden. Det her virker alt for amerikansk. Og amerikanske tv-serier har vi ved Gud nok af. Jeg vil hellere have, at dansk tv-drama er - ja nemlig - dansk! Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk Den som dræber. 3. afsnit Manuskript: Rikke de Fine Licht, Torleif Hoppe og Per Daumiller Idé og historie: Elsebeth Egholm og Stefan Jaworski Instruktør: Niels Nørløv TV 2 søndag aften. Genudsendelse lørdag (natten til søndag) 0:05