Drop planøkonomi, Løkke

Løkke elsker konkurrence, udbud og private aktører inden for den offentlige sektor. En sund kappestrid er det, der skal til.

Overraskelser er Løkke imidlertid ikke meget for. Han vil kende vinderen på forhånd. Står det til Løkke, skal vinderen være privat - hver eneste gang. Og i sin iver efter at give plads til de private aktører, er Løkke ikke bleg for at bruge planøkonomiske metoder. Vi har set det, da Løkke systematisk overbetalte de private hospitaler. Vi har set det med den såkaldte fritvalgs-ordning, hvor de private aktører fik muligheder, de offentlige ikke fik. Og vi har set det, da private aktører skulle skumme fløden ved salg af høreapparater med offentligt tilskud. Eksempel på eksempel kan nævnes. Løkke taler om frit valg, fri konkurrence og ædel kappestrid. Men reelt set bruger Løkke planøkonomiske metoder til at gennemtvinge private løsninger. Regeringens seneste udspil fra det såkaldte Vækstforum er ingen undtagelse. Regeringen vil nu tvinge ældreomsorgen i udbud. Kommunernes selvstyre sættes ud af kraft. Ældreplejen skal død og pine gøres til en forretning. Og de kommunalt ansatte hjemmehjælpere må ikke være med i konkurrencen. Konkret foreslår regeringen, at hjemmehjælpen i landets kommuner skal opdeles i distrikter, hvor mindst 20 pct. af opgaverne skal tvangsudliciteres til private. Kommunerne må end ikke byde på deres egne opgaver. Dermed bliver 20 pct. af den kommunale hjemmehjælp med et snuptag overdraget til private firmaer. Uden reel konkurrence. Regeringens tvangsudlicitering er udtryk for tre ting. Manglende respekt for det kommunale selvstyre, manglende tillid til de offentligt ansatte samt en dogmatisk tro på, at private aktører er bedst hver eneste gang. Den ideologiske linje er klar: Tvang frem for frihed. Mistillid frem for tillid. Og centralisme og tvangsprivatisering frem for lokalt selvstyre og demokrati Regeringens syn på den offentlige sektor og de offentligt ansatte, bygger altså mere på lærebøger fra Chicago og andet neoliberalistisk vraggods, end på den faktiske virkelighed og almindelig sund fornuft. Ifølge Verdensbanken er den offentlige sektor i Danmark blandt de mest effektive i verden. Vi skal hele tiden udvikle den offentlige sektor. Enhver krone skal udnyttes effektiv. Men i fagkundskaben er der bred enighed om, at tvangsudlicitering ikke er det vidundermiddel, Løkke og hans regering prøver at gøre det til. Derfor er det sund fornuft, at landets kommuner selv vurderer hvorvidt og hvornår en kommunal opgave skal i udbud. Vi bør da have tillid til det lokale demokrati. Der er kolossal forskel på mulighederne rundt om i landets 98 kommuner. Derfor skal vi naturligvis ikke på planøkonomisk vis sidde på slotsholmen og tvinge private løsninger ned over hovedet på de lokale borgere. Løkkes vicestatsminister Lene Espersen har forsøgt sig med argumentet om, at landets kommuner lider af en ideologisk blokering over for udbud og private løsninger. Det gør tvang og centralisme nødvendigt, argumenterer hun. Landets kommuner sender imidlertid allerede over en fjerdedel af deres opgaver i udbud. Det er også værd at bemærke, at der ikke er nævneværdig forskel på borgerlige og socialdemokratiske kommuner. Forskellen er mere geografisk bestemt. I tætbefolkede områder med mange private aktører sendes meget i udbud. Mens mindre sendes i udbud i kommuner med længere imellem husene, og hvor antallet af private aktører er færre. Hvis der er nogen, der lider af en ideologisk blokering, er det altså ikke kommunerne, men regeringen selv. Fra socialdemokratisk side har vi stor tillid til den offentlige sektor og til kommunernes dømmekraft. Vi lider ikke af ideologiske blokeringer. Vi skal forny og udvikle den offentlige sektor. Der skal være flere valgmuligheder og tilkøbsydelser. Konkurrence kan skabe dynamik og en bedre offentlig sektor. Netop derfor er det også sørgeligt, at Løkke og hans regering tror, de skal tvinge og true sig til flere private løsninger. Løkkes liberalistiske planøkonomi er ikke vejen frem.