Drop plantesækken med spagnum og dyrk i en sæk sand

Dyrkning i sand giver sundere og bedre afgrøder, mener erfaren svensk gartner

Sand er ikke så ringe endda. Hvis der var vand nok, kunne man sagtens dyrke kartofler i Sahara og mange herhjemme har sikkert erfaret, at både gulerødder og kartofler, med held kan dyrkes i sandjord. Nu mener en svensk gartner, at vi ikke skal nøjes med sandgulerødder, men at vi generelt skal dyrke alt godt fra haven i det pure sand. Det fortæller han om, i det seneste nummer af bladet Praktisk Økologi. I 19 år har Niels Åkerstedt for eksempel med stort held dyrket tomater i sand og vel at mærke i samme sand i alle 19 år, det vil sige uden at udskifte sandet, som man ellers med stort besvær gør med jord. Tomatplanterne er stadig lige så livskraftige som for 19 år siden, og giver lige så mange tomater som normalt. Hertil kommer at smagen er bedre, høsten tidligere og arbejdet mere enkelt. Når sandheden skal helt frem, er det dog ikke det rene sand, der dyrkes i. Gartneren Niels Åkerstedt bruger nemlig også en masse græsafklip samt afklip fra vilde planter, men afklippet blandes ikke direkte i sandet. Det lægges derimod ovenpå sandet 1-2 gange hver sommer. Niels Åkerstedt dyrker tomater og agurker i bede der er 40 – 50 cm dybe, men han dyrker også ferskner, vin og fignen i sand. Her skal bedene af hensyn til frosten være mindst 50 cm. Agurker på græs Når planterne i drivhuset plantes ud i foråret lægges 10 cm græsafklip mellem planterne og helt ind til rodhalsen. I de første tre til fire uger vander han et par gange om ugen med en vandkande. Et drypanlæg dur ikke, da græsset skal være godt fugtigt, da det er det, der skal holde på fugten. Han vander om morgenen for at undgå en høj luftfugtighed om natten. Græsset fungerer også som gødning. I de første tre år med samme sand gødes to gange om sommeren og derefter kun en gang pr. sæson. Agurkerne skal have lidt mere græs. De skal gødes med græs hver anden uge, men højst med tre cm græsafklip hver gang. Når det gælder agurker, er det en fordel, at der også er græs blandet i sandet og at plante agurken på en lille 10 cm sandforhøjning for at undgå råd i rodhalsen. Agurker kan ikke lide fugt omkring roden. Vin, fersken og figen giver han 10 cm græsafklip en gang om året, men har planterne mindre end to kvm til at vokse i, skal de nok have græs to gange om året. Aviser i bunden af køkkenhaven I køkkenhaven foregår dyrkningen også i sand indrammet i en slags højbede af 40- 50 cm, dybde. Sandet lægges bare ovenpå den eksisterende jord, men først lægges et lag avispapir ovenpå jorden. Aviserne forhindrer flerårigt ukrudt i at vokse op. Sandet må meget gerne være varieret i kornstørrelsen, men det må ikke blandes med hverken jord eller spagnum. Man sår lidt dybere end man gør i jord, men rækkerne kan stå tæt, fordi roden let kan nå nedad. Efter såning vandes let hver anden dag, og man kan eventuelt lægge en fiberdug på, for at holde på fugten. Når kimplanterne kommer op tilføres gødning med gødningsvand af græsafklip eller andet grønt afklip lagt et par dage i vand, og senere lægges to cm græsafklip mellem planterne. Der vandes nu to til tre gange om ugen. Kunsten at vande Planter der kræver ekstra meget gødning, skal have et lag på ti centimeter græsafklip, efterhånden som de vokser. Den store kunst bliver at finde ud af, hvor meget vand planterne skal have. Sand er jo rimeligt porøst og vandet løber hurtigt igennem. Man må føle sig lidt frem, se på planterne, men en tommelfingerregel er at øge vandmængden i takt med at planterne vokser og vande to gange om ugen, også selv om det regner. Kommer der megen regn i en uge, kan man nedsætte vandforbruget. Kartoffeldyrkning i sand kan starte en måned tidligere i sand end i jord. Her skal man huske at lægge græsset helt ind til rodhalsene. Kartofler kræver megen gødning, så læg ti centimeter. Også krukkeplanter dyrkes med stort held i sand. Store planter skal have sand med et lag græsafklip ovenpå sandet, mens græs skal blandes med sand i lige store dele til de små krukker. For at holde på fugten i krukken lægges papir eller spagnum i bunden af krukken, men husk at vandet stadig skal kunne løbe fra. Metoden med at dyrke i sand vil være meget velegnet steder, hvor man har haft mange sygdomme. I nogle kolonihaver er man meget plaget af kartoffelnematoder, og her kan mirakelmidlet vise sig at være sand frem for jord. Også i små haver, hvor sædskifte er vanskeligt, kan man med held dyrke i sand. Nils Åkerstedt har skrevet to bøger om sin arbejdsmetode. Den ene "Den nya biologiska trädgården" udkom allerede i 1985, mens bogen "Min trägård – vecka för vecka" udkom sidste år og sælges for 270 kr. af Landsforeningen Praktiks Økologi tlf.70208383.