Drop ulvetimen

Hvis ulvetimen derhjemme skal forvandles til en hyggetime er kodeordet planlægning. Inviter hele familien med - både når indkøbssedlen skal skrives, og gulerødderne til middagsmaden skrælles. Ny håndbog fra Forbrugernes Hus giver gode råd

Ernæring 21. september 2004 06:00

Klokken er fem minutter i lukketid. Lillebror i indkøbsvognen mugger af sult og træthed, mens storesøster sværmer om hylderne med vingummibamser og mælkesnitten i køleskranken. Selv er man dødtræt, en smule rundt på gulvet og den eneste ide, der dukker op, mens man står med hovedet i køledisken og famler efter aftensmaden, er den sædvanlige: Pasta med kødsovs - og så hjem i en fart. De fleste familier med udearbejdende forældre kender den godt: ulvetimen, hvor man både skal nå at købe ind, tænke ernæringsrigtigt og overbevise et hold sultne børn om, at der kommer rigtig mad på bordet snart, og at vingummier ikke har den optimale sammensætning, når det handler om sund kost. Heldigvis behøver det ikke at være sådan. En smule af den planlægning, man er vant til fra jobbet, kan nemlig med held doseres også i familien og spare forældre og børn for mange timer hos supermarkedet, dyre impulskøb og et samvær med familien, der ligger meget langt fra drømmen. - Det handler om at komme ud på den anden side, så ulvetimen netop ikke bliver en ulvetime, men en hyggetime. Alle, der har mindre børn, kender de dage, der bare går som en leg, og de dage, der bare går i skuddermudder. Planlægger man sin uge, bliver overblikket bedre. Det giver ro at have en plan, og man behøver jo ikke at følge den slavisk. Vil man improvisere, er der også mulighed for det, siger Gitte Laub Hansen, cand.brom. og ph.d. og en af forfatterne til håndbogen "Hvad skal vi ha'? - mad hele ugen", som Forbrugernes Hus udgav i foråret. Her kan familier med rod i planlægningen hente inspiration til at gøre hverdagen lidt nemmere og få timerne mellem job, daginstitution og mad på bordet til at blive lidt rarere. Bogen giver såvel tips til den gode, basale hverdagsmad som råd om et basisvarelager, om børn i køkkenet og de "nemme" løsninger, der faktisk er tilladt - på trods af mange, især kvinders, ambitioner om at det hele skal være hjemmelavet. God mad er omsorg - Selv om mændene deltager mere og mere i husarbejdet, er det stadig kvinderne, der klarer det meste, og det ligger dybt i mange kvinder, at de gerne vil servere god mad for familien. Når man serverer mad, viser man også, at man drager omsorg for sin familie, så det er meget andet, der "langes over disken" sammen med maden, siger Gitte Laub, der samtidig understreger, at evnen og overskuddet til at planlægge, hvordan familiens hverdag skal hænge sammen, ikke automatisk er fulgt med kvinderne, da de for alvor droppede rollen som fuldtidshusmødre og drog ud på arbejdsmarkedet. Da den gode, gamle danske husmor indtog arbejdsmarkedet, forsvandt nemlig en del af den viden om mad, vask, madlavning og rengøring, der tidligere gik i arv fra mor til datter. Traditionen forsvandt, og moderne familier har ikke endnu fundet den formel, der får husligt arbejde, job og børn til at gå op. - Basisviden om madlavning og indkøb eller i det hele taget, hvordan man passer et hjem, kommer ikke ud af den blå luft. Vi mangler traditioner på området, og vi er i dag dårligt forberedte på at lede et hjem. Det fordrer en vis form for planlægning, og bliver man bedre til at planlægge, for eksempel sine indkøb, går en del ting nemmere, siger Gitte Laub. Hun har gode erfaringer med et ugentligt familiemøde, hvor man kigger i kalenderen, finder ud af, hvem der er hjemme hvornår, planlægger middage og indkøb og uddelegerer ansvaret for dem. Så bliver de kedelige overraskelser færre, impulskøbene fem minutter i lukketid aftager, og måske får man endda videregivet lidt huslig lærdom til børnene. Maddag - Det er meget forskelligt, hvornår man kan indføre maddag for børnene, hvor de selv står for maden og måske lidt indkøb. Jeg har da mødt børn på 12-13 år, der aldrig har haft en kartoffelskræller i hånden, og så kan man selvfølgelig ikke forvente, at de kan klare en middag til familien. Jeg synes, man gør sine børn en bjørnetjeneste, hvis man ikke lærer dem at lave mad, og børn synes faktisk, det er en glæde at servere mad for deres familie. Jeg vil ikke glorificere det, for det bliver ikke altid lige efter bogen, men lykkes det, kan det faktisk vær en god hjælp. Og man kan jo starte en weekend, hvor der er lidt bedre tid, siger Gitte Laub, der helt overordnet peger på, at det handler om, at planlægning kan give ro og mere tid. - Selv om man måske er ked af at give slip på ambitionerne om at nå det hele selv, så er det trods alt bedre end at blive uvenner over alt det, man ikke når. - Håndbogen "Hvad skal vi ha'? - mad hele ugen" kan købes via Forbrugernes Hus og koster 30 kr. -

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...