Droppet: Rapper aflyser bryllup med tv-babe

Det er slut mellem rapperen Big Sean og Glee-stjernen Naya Rivera. Parret afblæser bryllupsplaner.


Opdateret kl. 09:53

Det var en stormende forelskelse, som blev til en kortlivet forlovelse. Nu er forholdet mellem rapperen Big Sean og Glee-stjernen Naya Rivera slut.

Det bekræfter rapperens talsmand overfor Us Magazine.

- Efter nøje overvejelse, har Sean taget den svære beslutning om at aflyse brylluppet, skriver rapperens talsmand i udtalelsen til det amerikanske blad.

Samtidig afviser talsmanden vedholdende rygter om, at rapperen skulle have været sin forlovede utro.

- De seneste rygter og anklager, som kommer fra såkaldte kilder, er simpelthen usande. Sean ønsker Naya det allerbedste og håber, at de kan fortsætte med at løse deres problemer under fire øjne, står der i udtalelsen.

Parret mødte hinanden på Twitter og offentliggjorde i oktober måned deres forlovelse efter blot seks måneder som kærester.

Big Sean er blandt andet kendt for hits som "My Last", "Marvin & Chardonnay" og "Dance (A$$)", mens hans nu eks-forlovede Naya Rivera er mest kendt for sin rolle som Santana Lopez i tv-serien Glee.

Newspaq

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden