Drukner poesien i slam?

Der var show, feststemning og masser af energi på scenen ved årets DM i poetry slam. Men stjæler det fokus fra poesien?

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Louise Cain fra København er eneste pige og må ofte høre for det. Hun talte blandt andet om åndelig død i form af ”Top Model” og illustrerede menneskeheden med aftenen på et værtshus. Foto: Cisco Gulløve

Fire bredskuldrede dørmænd med øresnegl og den lange menneskekø, kun adskilt fra Århus Studenterhus af et sort bånd, vidner mere om en koncert med en prominent stjerne end DM i det stadigt forholdsvis ukendte poetry slam eller performancepoesi. Indenfor er stemningen mere i rette element. Omkring 200 unge har taget plads i det mørke rum med en stor fad eller en kop kaffe. En broget blanding af piger med farverige hårbånd og hatte, mænd med dreadlocks eller langt skæg og studerende med markerende briller, der giver dem et særligt præg af intellekt. Der er ikke proppet, men siddepladserne er efterhånden udtømte. Men her er det ikke som i busser eller visse restaurationer, hvor folk passer på sit og sender skulende blikke ved et indgreb i deres lille lukkede cirkel. Tværtimod når man knap at kigge efter en stol, før flere tilbyder den ved deres bord – både, hvis man vil tage den med sig eller har lyst til at slå sig ned hos dem. Klokken har passeret 21. En halv time senere, end den første af de 12 slammere ved årets DM burde have overtaget mikrofonen. I et rum bagest i lokalet tripper deltagerne rundt. Nordjyske Peter Dyreborg, der skal forvare sin titel, dasker afslappet omkring med en Tuborg i hånden og taler med de andre slammere, der er en anelse mere anstrengte i ansigtsudtryksudtrykket. - Jeg har aldrig været så afslappet før, normalt ville jeg nok sidde et sted og øve, siger den forsvarende Danmarksmester, der ikke er voldsomt forberedt til årets arrangement. - Jeg synes, det ville være godt, hvis nye kræfter overtog, så jeg er langsomt ved at bevæge mig ud på andre områder. Dyreborg selv har været slammer i ti år. Så længe gamet har eksisteret i Danmark. Han satser på fire deltagere med københavnske Lasse Thorning som storfavorit. De tre af dem viser sig at blive de tre finalister i tredje og sidste runde. Her vinder Thorning, så Dyreborg har altså stadig fingeren på poesien, selv om han ryger ud i anden runde. 21.15 går Dyreborg som den første på. Rækkefølgen er sket ved lodtrækning, og han opnår karakterer fra publikum på 6,3-9,3 på en skala til 10. Pointtavlerne er uddelt ved tilfældige borde og går på skift ved hver runde. De tre værter sørger for at gejle publikum op. De råber blandt andet navnene op, som var det ved et boksestævne (”Miiiiiikkeeeel KESSLER”), og de forreste publikum må holde sig for ørerne, for studenterhuset er trods alt ikke så stort som Parken, eller hvor Kessler og Mads Larsen ellers slår deres folder. - Der er for meget larm, lyder kritikken fra bordet bag mig. Det er de to litteraturhistoriestuderende Gitte Højmark og Sarah Bech sammen med sidstnævntes bror Mathias Bech, der læser dramaturgi. De har jævnligt været til slam-arrangementer, men aldrig en stor konkurrencen som DM. - Jeg kan rigtig godt lide konceptet med at rette poesi mod en bredere gruppe og kombinere det med performance, men det er som om, det er blevet meget mere underholdning, og poesien drukner lidt i larmen fra værterne. Normalt sidder vi og tænker over det seneste digt, og hvad han rent faktisk sagde, men det når vi slet ikke, fordi værterne igen begynder at råbe, siger Mathias Bech. Michael Persson er vært og arrangør ved DM. For ham må der godt være endnu mere larm a la MC’s Fight Night (Rap og battle klub, der vises på DR2). - Vi skal jo som værter generere energi til publikum, og det gør jeg blandt andet ved at råbe navnet i stedet for at præsentere det almindeligt. Det er jo ikke digtoplæsning, men performance, og vi har endda overvejet, om der skulle musik på som sidste år, eller om vi ligefrem skulle have store forgyldte bælter med, som i MC’s Fight Night. Men vi skal selvfølgelig tilpasse scenen til, hvad publikum gerne vil have. Selve slammernes stil rammer også en smag for enhver. Mens nogle nærmest laver standup, performer andre dybsindig poesi – enten læst op fra en tekst eller udenad i en lind strøm af speedsnakkede ord. Nogle skiller sig voldsom ud i enten alder, som en ældre Erik Clausen-type, der bærer en trøje med trykket ”Vi er sgu alle lidt specielle”. En spinkel gut med langt hår i den ene side, karseklippet i den anden og rødt skæg ned til brystet, der er lige tyndt nok til at virke rigtig mandigt. Og så en enkelt pige. Louise Cain på 29 år fra København, der når til anden runde. - Jeg har aldrig før set mig selv som feminin, men her i branchen bliver jeg altid præsenteret som det feminine indslag eller med en kommentar på mit udseende. Det er irriterende, sådan præsenterer de jo ikke mændene, siger hun og må også denne gang rulle med øjnene, da værten som afsluttende replik udbryder: - Nej! Så mister vi den eneste pige. Men det var da flot, hun kom så langt. Efter publikum med en glaskugle har stemt på deres favorit blandt de tre sidste, kan Lasse Thorning gå hjem med 3000 kroner ekstra på lommen, en forvokset plade chokolade samt en billet til Paris, når der er VM i poetry slam i maj.