Drukneulykker

Druknet mand fundet

Liget drev ind på stranden ved Ås

ÅS:Torsdag eftermiddag måtte politifolk fra Thisted en tur til stranden ved Ås, hvor liget af den 44-årige mand, der druknede lørdag den 15. september, var skyllet op på stranden. Den 44-årige Gopi Krishna Mayavan kæntrede, mens han var ude at sejle på fjorden i en kano, og trods en større eftersøgning af både redningsfartøjer og -helikopter, lykkedes det ikke at få fundet manden i live. Ved hjælp af papirer og beklædningsgenstande hos den druknede kunne politiet hurtigt fastslå, at det var den 44-årige, som var drevet i land.