Drukneulykker

Druknet mand var lystsejler

Nordjyllands Politi føler sig overbeviste om, at det var en lystsejler fra Nordjylland, der blev fundet druknet i Hals Havn lørdag.

Den døde mand blev ved middagstid lørdag hentet i land på havnen i Hals. Foto: Allan Mortensen

Den døde mand blev ved middagstid lørdag hentet i land på havnen i Hals. Foto: Allan Mortensen

Politiets efterforskning viser, at det efter alt at dømme var en 57-årig lystsejler fra Thy, der ved middagstid i går blev fundet livløs i lystbådehavnen i Hals. Politiet er nu i gang med at undersøge, om den 57-årige havde en lystbåd liggende i Hals. Under alle omstændigheder tyder alt på, at der var tale om en ulykke. Den teori understøttes af, at manden havde en kort på sig, hvoraf det fremgik, at han var epileptiker, og politiet mener, at han er faldet i vandet i forbindelse med et epileptisk anfald.