DSB går over til billetkiosker

Detailhandel 11. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Om få år skal togrejsende kunne købe billetten i kiosken sammen med guf og blade til turen. DSB planlægger at lægge billetsalg og kiosker sammen for at kunne yde kunderne en bedre service, oplyser DSB's administrerende direktør, Keld Sengeløv, i medarbejderbladet DSB i dag. - Det vil opfylde vores ønske om længere åbningstid, bedre service og øget tilstedeværelse af personale på stationerne, siger han. Ved månedsskiftet overtog DSB det ledelsesmæssige ansvar i DSB restauranter og kiosker, og DSB vil nu analysere, hvordan den nye situation skal håndteres. Sammenlægningen af billetsalg og kiosker kan betyde, at antallet af medarbejdere skal reduceres, oplyser Keld Sengeløv. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...