DSB indsætter togbusser mellem Odense og Fredericia

Trafikale udfordringer får DSB til at indsætte togbusser mellem Odense og Fredericia resten af lørdagen.

DSB indsætter resten af lørdagen togbusser mellem Odense og Fredericia. Det sker på grund af udfordringer i trafikken.

Det oplyser DSB på Twitter lørdag eftermiddag.

- Grundet de mange udfordringer i trafikken hen over landet er vi nødt til at erstatte regionaltogene mellem Odense og Fredericia med togbusser, skriver DSB.

De trafikale udfordringer udspringer af en signalfejl på strækningen over Storebælt, der lørdag formiddag fik togene til at holde stille i to en halv time.

Først kort efter middag var der igen togtrafik over bæltet.

DSB oplyser, at busserne vil køre fra Odense i minuttal .50. Det vil sige for eksempel klokken 17.50. Fra Fredericia vil busserne køre i minuttal .35.

Busserne vil standse ved alle stationer undervejs.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.