EMNER

DSB lover veteranbane svar efter et års venten

Veterantog fårigen midlertidigt husly i postterminal

Foto: HenrikBo AALBORG: Takket været stor velvilje fra PostDanmark kommer Aalborgs hjemløse veterantogskøretøjer også under tag i vinter. I går rullede vognene ind i den gamle postterminal påPostmestervej i Aalborg. Årets juletræsekspedition er fuldført med udsolgte vogne. Men ingen kender fremtiden Tag-over-hovedet-garantien fra PostDanmark er ikke permanent. Den gælder kun, til posthuset er solgt. Væltet af stormen Limfjordsbanens tog blev hjemløse, da stormen 8. januar sidste år ødelagde bygningerne, der husede vognene. Det var imidlertid også postterminalen, der lagde tag til i tiden efter stormen. Næsten et år er gået, og de over 100 år gamle tog står stadig uden en permanent løsning. Mulighederne for at genopføre den gamle remise afhænger af, hvordan DSB som bygningens og områdets ejer stiller sig, siger Michael Winther, næstformand for Limfjordsbanen. Fra DSB, som har haft sagen under overvejelse i adskillige måneder, oplyser kontorchef Steen Schmidt, projektafdelingen, nu, at der vil blive truffet en afgørelse i løbet af januar. Flere løsninger Flere løsningsmodeller er under overvejelse, og Steen Schmidt medgiver, at der allerede er gået for lang tid. Problemet er, at der ikke er tale om noget ordinært lejemål. Så skulle sagen nok har været klaret. Limfjordsbanen har fået faciliteterne stillet til rådighed på særlige vilkår. Der er bl. a. spørgsmål om vedligeholdelse, der skal afklares. DSBs beslutning er desuden hæmmet af, at stormskaden ikke er forsikringsdækket som i normale sammenhænge. DSB er forsikret med en stor grad af selvrisiko. Håber på genopførelse Indtil videre arbejder veteranfolkene ufortrødent videre på, at få den ødelagte remisedel genopført. De ældste af vognene er fra 1901 og tåler ikke at stå udendørs.Oveni spøger frygten for graffiti og hærværk som en trussel mod de gamle klenodier, som gruppen af frivillige værner om. De håber fortsat på, at få det gamle remisebyggeri genopført og bevaret som en del af det sjældne industribygningsmiljø, som knytter sig til de gamle jernbanebygninger i Aalborg.