Danmark

DSB sender IC4 til afgørende eksamen

Udenlandske eksperter skal undersøge om IC4-toget har en fremtid i den danske togdrift, oplyser DSB.

DSB vil sende det skandaleramte IC4-tog til en "afgørende eksamen". Her skal internationale eksperter vurdere, om toget har en fremtid på de danske skinner.

- DSB har besluttet at igangsætte ny undersøgelse af IC4/2-togene for at få belyst, om det er realistisk og økonomisk forsvarligt at få togene ud at køre med en tilstrækkelig høj driftsstabilitet, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen omfatter også IC4-togets "lillebror" IC2, der indeholder mange af de samme komponenter og ligeledes er bygget af italienske Ansaldobreda.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden