EMNER

DSB vil lukke eller sælge restauranter

KØBENHAVN:DSB vil ikke længere være at finde i fastfoodbranchen. I løbet af de næste par år vil koncernen sælge eller lukke sine restauranter, caféer og minibarer på landets stationer. Og i første omgang mister 60 medarbejdere deres job. Direktør Klaus Lorenzen, DSB Detail, lover dog, at det fortsat vil være muligt for togkunderne at nappe en hurtig sandwich og en sodavand i farten i de nye Kort & Godt-billetbutikker, der afløser de hidtidige spisesteder. Men egentlig restaurant- og fastfooddrift vil DSB overlade til andre. DSB Detail har i alt 65 restauranter, caféer og minibarer over det ganske land. /ritzau/