Du bliver, hvad du hedder

Navne har betydning for, hvem vi opfatter som succesfulde, intelligente og heldige. Måske netop derfor har vi også en tendens til at blive som vores navn.

Humaniora 21. september 2008 06:00

Det er muligvis en tilfældighed, at Rita Stilling er ansat på Jobcentret i Århus. At Joachim Boldsen endte som en dygtig håndboldspiller, og at Kenneth Buk blev vildtbiolog. Men faktisk er der noget, der tyder på, at vores navne har stor betydning for, hvem vi er og ikke mindst, hvordan vi bliver. En amerikansk undersøgelse peger direkte på, at der er en overrepræsentation af mennesker, der hedder det samme som det, de laver. Spillelærerinden Miss Beat og advokaterne Lawless & Lynch er blot et par af de pudsige eksempler. Men endnu mere interessant er det måske, at de personlige egenskaber, vi i årevis har været overbevist om var et resultat af dårlig opdragelse og problematisk arvemateriale, i høj grad kan skyldes vores navn. Flere amerikanske undersøgelser viser nemlig, at der er sammenhæng mellem et godt navn og flotte karakterer, velbetalt job, høj intelligenskvotient og generel succes i livet. Og således er der altså en mulig forklaringsmodel - eller undskyldning - for bøvede Brian’er i udrangerede Opel Asconaer, men også en uforbeholden opbakning til forældre, hvis eneste ønske er en nyrig søn og derfor døber ham Wilhelm Alexander Von Andersen. Men hvad det bedste navn er, det kommer vi tilbage til. Teorien om, at vores navn har indflydelse på, hvordan vi opfører os blev første gang præsenteret i 1954 af en G. Johoda fra University of Gold Coast, der studerede navngivningsritualer hos Ashanti-folket i Afrika. Nyfødte børn fik navn efter hvilken dag på ugen, de blev født, og folket var overbevist om, at børnene dermed på magisk vis var knyttet sammen med en ugedags egenskaber. Onsdag blev regnet for en dag, der var fyldt med ulykke, smerte og sorg. Og faktisk viste det sig, at børn med onsdag som en del af navnet levede op til deres rygte ved at være overrepræsenteret i statistikken for ungdomskriminalitet. Jahoda følte sig ikke overbevist om, at der var nogen magi tilknyttet navnene, sådan som Ashanti-folket havde påstået, men konkluderede i stedet, at den måde børnene endte med at opføre sig på var et resultat af de forventninger, som forældre, lærere og skolekammerater havde til dem. Brian, Bettina, Søren, Mette og Orla Der var altså tale om en selvopfyldende profeti. En tanke om, at du bliver det, du får at vide, du er. Og det er da også den idé, forskerne bruger, når de skal argumentere for, at navne kan betyde noget for, hvem du er. For selv jordnære og normale navne danner billeder i vores hoveder, når vi hører dem. Vi ved ikke bare, hvilket samfundslag Brian og Bettina er fra, men også hvordan en Søren og en Mette normalt opfører sig. Vi har en god idé om, hvor gamle Poul og Bodil er, og hvad de laver både i arbejdstiden og i fritiden. Og ikke mindst føler vi os overbevist om, at Yvonne og Orla må være nogle ganske specielle typer. For navne får os til at reagere. De skaber billeder. Og flere udenlandske psykiatere, der har undersøgt fænomenet, mener, at billederne ofte er negative eller positive. Edgar og Francis giver for eksempel et dårligt indtryk, siges det, mens Curt og Diane efterlader et godt stempel. Og ubevidst, men meget effektivt sender vi alle sammen signaler til både Edgar, Francis, Curt og Diane om, hvordan vi opfatter dem. Der er ikke lavet undersøgelser af, hvilke forventninger og fordomme, vi knytter til navne i Danmark, men et britisk studie fra i år viser noget, som vi mænd har vidst i årevis: At kvinderne er de mest fordomsfulde, I den britiske undersøgelse blev navnene Elizabeth og Richard regnet for de mest succesfulde, mens Lisa og Brian ikke blev anset for at være noget særligt. Hvad angår held var Jack og Lucy topscorer, mens Helen og John ikke ligefrem blev vurderet til at være lottovindere. Og når det kom til det ydre var Sophie og Ryan de mest attraktive, hvorimod Ann og George ikke var noget at samle på. Så der er nok at være opmærksom på, hvis man skal navngive sit nyfødte barn. En grundregel er, ifølge Herbert Harari og John W. McDavid, der er forfattere til flere bøger om social psykologi, at lade være med at kalde sit barn noget ualmindeligt. De fleste mennesker med navne, der adskiller sig fra mængden, bliver nemlig i første omgang betragtet som mindre socialt attraktive og dermed også som en negativ type, mens det omvendte er tilfældet for mennesker med almindelige navne. David og Michael får bedre karakterer Et eksperiment, hvor de to herrer knyttede navne på fire ens skoleopgaver, viste da også, at David og Michael fik de højeste karakterer, mens Elmer og Hubert måtte tage til takke med mindre. Og pointen om, at selv erfarne lærere med tiden udvikler en positive attitude over for elever med populære navne og giver dem bedre karakterer end deres klassekammerater, er siden blevet dokumenteret af flere udenlandske forskere. Thomas Busse og Louisa Seraydarian fra Temple University, fandt ligefrem ud af, at intelligenskvotienten var højere for elever, der havde et almindeligt og dermed eftertragtet navn. Men det er ikke bare fornavnet, men også efternavnet det er værd at være opmærksom på. En onlineundersøgelse i The Daily Telegraph med 15.000 svar viste således sidste år, at du opfatter dig selv som mest succesfuld, hvis dit efternavn begynder med et bogstav, der befinder sig i begyndelsen af alfabetet. Og ifølge undersøgelsens bagmand, psykologiprofessoren Wisemann, er der altså en grund til, at Bush og Brown er blandt verdens ledere, mens han selv kun er blevet professor. Liran Einav fra Stanford University i Californien og Leeat Yariv fra California Institute of Technology fører psykologiprofessorens pointe videre med en undersøgelse, der viser, at akademikerne i de bedste økonomiske afdelinger på amerikanske universiteter i høj grad har efternavne, der begynder med bogstaver fra begyndelsen af alfabetet. Som om det ikke var nok, viste det sig også at være den slags a- og b-mennesker, der oftest vinder Nobel Prisen. Og makkerparret mener direkte, at der er tale om en diskrimination, der er resultatet af, at forfattere til akademiske opgaver altid bliver listet i alfabetisk orden. De mener, at der opstår et mindreværdskompleks blandt de sidstnævnte, og måske grundlægges det allerede i de mindste klasser i skolen, når klasselister deles ud. I hvert fald akkumulerer følelsen af mangel på succes med årene, så de ældste med efternavne i slutningen af alfabetet var dem, der følte sig mindst succesfulde og omvendt. Truck Stop og Last Chance... Navneforskerne er ikke mere indbildske end, at de godt er klar over, at der kan være mange andre årsager til menneskets udvikling end navnet alene. For eksempel bliver det i flere rapporter mere end antydet, at børn med besynderlige navne som regel også har besynderlige forældre. Amerikanske navne som Truck Stop og Last Chance tyder enten på, at forældrene er overordentligt individuelle eller ekshibitionistiske af natur eller måske bare på, at de mangler uddannelse, intelligens eller fantasi. Og med den slags forældre er navnet måske ikke ens største problem. Men hvis man alligevel vil være på den sikre side, er der altså noget, der tyder på, at det bedste er at trodse alle anklager om fantasiløshed og navngive sin søn Anders Andersen. Skulle det blive en pige er Anne Andersen et godt bud. FAKTA At være sit navn En amerikansk undersøgelse viser, at der er stor sandsynlighed for at komme til at arbejde som noget, der minder om det, man hedder. Her er en række danske eksempler: Joachim Boldsen, håndboldspiller i Barcelona Rita Stilling, ansat på Jobcenteret i Århus Kenneth Buk, vildtbiolog Ole Lyd Rasmussen, lydmand på flere film Jens Slagter, indehaver af Slagteren på Kultorvet i København Kent Klich, fotograf Jan Skriver, journalist Og her er en række udenlandske: En sexrådgiver, der hedder Lust Musiklærerne Miss Beat og Miss Sharp Advokatfirmaet Lawless and Lynch Privatdetektiverne Wyre and Tapping Lederen af et psykiatrisk hospital Dr. Mcnutt og ikke mindst lungebetændelsesspecialisten Peter Atchoo. initialer En anden undersøgelse fra USA viser, at du lever fire år længere end gennemsnittet, hvis du har initialer, der er positive som H.U.G. eller J.O.Y, mens du dør tre år tidligere end gennemsnittet, hvis dine initialer er negative som D.I.E og P.I.G. personlighed Den amerikanske navneforsker Elsdon C. Smith beskriver i bogen Tresasury of Name Lore fra 1967, hvordan en bestemt brug af ens navn kan afsløre personlighed og i hvert fald give et hint om, hvordan en person opfatter sig selv. John Baker: Den simpleste og mindst formelle. Afspejler en attitude uden dikkedarer og appelerer til almindelige mennesker. John William Baker: Fortæller at personen gerne vil bemærkes. Antyder seriøsitet og at man ikke har noget at skjule. Giver mulighed for at et prominent mellemnavn kan fremvises. John W. Baker: Viser modenhed og solid konservativ personlighed. Det midterste initial giver en helhed uden at måtte ty til den mere flamboyante brug af hele mellemnavnet. Skaber en følelelse af mystik specielt i kvindenavne. Er en stil, der er brugt af næsten halvdelen af mænd i USA (1967). J.W. Baker: En favorit blandt briterne. Fremtræder reserveret og køligt afvisende. Skaber en følelse af mystik og giver ikke nogen idé om køn, hvilket kan frustrere brevskrivere. J. William Baker: Antyder høj selvforståelse og forfængelighed - især, hvis mellemnavnet er ualmindeligt. J. Baker: Viser en følelse af ubetydelighed. Skaber samme forvirring om køn, som J.W. Baker, men indeholder ikke samme mystik.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...