Teater

Du kan ikke skjule dig!

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Stykket "Vi som er 100" spiller på Aalborg Teaters eksperimenterende scene, Transformator frem til 22. december. Tre kvinder, spillet af Bodil Lassen, Christine Gjerulff og Laura Kold, deler hovedrollen i denne tragikomiske forestilling, der handler

Publikum sætter sig pænt afventende ved et af de mange borde. Der er varmt i rummet, ikke mindst på grund af det stærke lys, som lyser en lige ind i ansigtet. Man plejer da at få lov til at sidde trygt i mørket? Ikke på Transformator, Aalborg Teaters eksperimenterende scene, hvor tanken er, at publikum er en del af forestillingen. Sådan er det også i stykket "Vi som er 100", der er skrevet af den svenske forfatter og dramatiker Jonas Hassen Khemiri. Ham med det vilde stykke "Invasion." Og han bryder med "Vi som er 100" atter alle trygge rammer fra det øjeblik, hvor stykkets tre kvinder langsomt vågner på borde og gulv, efter en tilsyneladende heftig julefrokost. - Vi er klar, er vi ikke? - siger hende i nissedragten. De to andre kvinder nikker, og publikum vrider deres hjerne for at finde mening i det hele. Vinduer åbnes. Der gøres klar til trefoldigt selvmord ud på Jernbanegade i Aalborg. - En, to, tre. Nej, vi er ikke klar. Ikke i dag, Vi starter forfra, og denne gang begår vi ikke de samme fejl. Velkommen til vores liv, råbes der i en mikrofon. Så begynder festen. Publikum får rødvin i glassene og skåler med små nervøse nik til de tre kvinder, der på hver deres måde virker en smule, hvis ikke en del fra koncepterne. Kvinderne spilles af Bodil Lassen, Laura Kold, der begge er fastansatte på Aalborg Teater, og Christine Gjerulff fra Folketeatret i København. Deres historie i stykket "Vi som er 100" synes at være den samme: Et dårligt fortrængt barndomstraume, et ørkesløst kærlighedsforhold til Arthur, der kun kan tale om billedopløsning. Derpå et kortvarigt flugtforsøg og så tilbage til det, der muligvis ligner hundredvis af andre menneskeliv, hvor ens forestillinger om, hvad man kunne gøre, næsten er så levende, at man selv tror på det. Men kun næsten. De tre kvinder forsøger med hver deres strategi at holde sandheden på afstand. Der bliver drukket rødvin og skruet heftigt op for 80'er musikken, og publikum bliver blæst tilbage af en meget følt "We are the World" sang med karaoketekster i den store tomme guldramme for enden af væggen. Det lyder som en sjov fest, men desperationen og selvbedraget lyser ud af de tre kvinder, der forsøger at ændre humøret ved at tage en ny kjole på. Det er ikke kun kjolerne, der skiftes med jævne mellemrum i stykket "Vi som er 100". Det gør stemningerne også. I løbet af forestillingen angribes publikum på hele følelsesregistret med billeder af børn, der sulter i Afrika, onaniscener, ulykkelige og ensomme mennesker og Beatles' "Yesterday" i kvalmende panfløjteudgave. Alt det og meget mere, mens man selv sidder der i spotlightet med et ansigt, der ikke rigtig kan finde en grimasse og en hjerne, der ikke kan vride et svar, direkte adspurgt, om man ikke lige vil hjælpe den ene af kvinderne med at begå selvmord. Det er forbandet tæt på, helt konkret, når man sidder skulder ved skulder med en kvinde, der skriger sin ensomhed ud, mens hun fylder sig med vin og nervepiller. Og tæt på personligt, når man på foruroligende vis genkender noget. Forestillingen "Vi som er 100" kræver en del af sit publikum, og det er næppe meningen, at man skal gå derfra med en følelse af forløsning og fuld forståelse af alt det, man lige har fået smækket på bordet de seneste to timer. Men en ting er sikkert, man vil føle sig temmelig forandret, i hvert fald den ene aften i sit liv. Katja Christensen katja.christensen@nordjyske.dk "Vi som er 100" Danmarkspremiere på Transformator Af: Jonas Hassen Khemiri Instruktør: Minna Johannesson Scenografi: Jonas Fly Filbert Medvirkende: Laura Kold, Bodil Lassen og Christine Gjerulff Spiller: Mandag til fredag til og med 22. dec., 2011