Aalborg

- Du klistrer bare selv billedet på

AALBORG:Et almindeligt studiekort og medlemskort til Ingeniørforeningen. Det var dokumentation nok, da Karen Søndergaard skulle have et internationalt studiekort. Hun blev sendt i byen af NORDJYSKE for at afprøve proceduren ved udstedelse af et internatioanalt studiekort. Karen Søndergaard læser til daglig til civilingeniør på Aalborg Universitet, og hun har studiekort og en fotokopi af et pasfoto med ind til Kilroy Travels. Hun beder om at få lavet et internationalt studiekort, og ekspedienten beder hende om dokumentation for, at hun er studerende. Karen Søndergaard viser hende studiekortet fra universitetet, og får at, at det kan ikke kan bruge som dokumentation, da det ikke beviser, at hun på nuværende tidspunkt er studerende. Ekspedienten spørger efter SU-papirer. Dem har Karen Søndergaard ikke med. Hun viser i stedet ekspedienten sit studiekort fra Studentersamfundet og sit medlemskort til Ingeniørforeningen. Det sidste godtages som dokumentation for her står, at hun er medlem i 2004-2005. Da Karen Søndergaards foto er på papir, spørger hun, om butikken har en saks, som hun kan klippe fotoet ud med. Det har Kilroy Travels ikke, og Karen Søndergaard får besked på, at hun kan tage kortet med hjem og selv klistre fotoet på. thoms & mas