Due klar til Ankersen-duel
AaB-veteranen er forberedt på travl dag på en lidt uvant position mod Esbjerg
AALBORG: I fraværet af karantæneramte Jakob Ahlmann bliver det op til veteranen Anders Due at vikariere på venstre back hos AaB, når Esbjerg i aften gæster NORDJYSKE Arena. Det gjorde han senest fornuftigt i 3-2 sejren på udebane over FC Midtjylland 5. april.
- Jeg er selvfølgelig klar til at løse den opgave igen. Jeg har jo spillet en del venstre back tidligere i karrieren, og jeg har gjort det på reserveholdet i AaB på det seneste. Det hjælper alt sammen, siger den 32-årige venstrebensspiller.
Han kan mod Esbjerg se frem til at blive udfordret af tvillingebrødrene Jakob og Peter Ankersen, så det bliver en travl aften.
- Det er jo altid balancen som back, at man skal være offensiv og forsøge at gå med frem og præge spillet, men man skal altid huske, at man har et ansvar i den anden ende. Specielt mod Esbjerg, da de er klart bedst i deres højre side, så jeg skal selvfølgelig spille med stor omtanke, siger Anders Due.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.