Due scorede i AaB-sejr

Rødt kort til indskiftede Kenneth Emil Petersen i testkampen i Vejle

Anders Due åbnede scoringen i Vejle. Arkivfoto: Claus Søndberg <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Anders Due åbnede scoringen i Vejle. Arkivfoto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

VEJLE:Anders Due åbnede scoringen i sit comeback, da AaB’s superligahold besejrede Vejle-Kolding fra 1. division 2-0 i fredagens testkamp på kunstgræs i Vejle.

I det 20. minut omsatte Anders Due flot forarbejde af Henrik Dalsgaard og Jeppe Curth i scoring, og seks minutter senere fik Due en ny stor chance, men kiksede afslutningen på en frispilning fra Nicklas Helenius.

AaB spillede en glimrende første halvleg og øgede i sidste minut til 2-0. Det skete på et selvmål af en hårdt presset Vejle-forsvarer, der sendte et indlæg fra Jakob Ahlmann i eget net.

God reservekeeper

Niveauet hos AaB dalede markant efter pausen, hvor den normale reservekeeper Carsten Christensen måtte præstere flere fine redninger for at holde nullet.

Midt i halvlegen blev indskiftede Kenneth Emil Petersen vist ud, men AaB fik i stedet lov til at sende Kayke på banen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.