Nørresundby

Dukkehuse er skam også for voksne

En miniature-verden, hvor alt er i forholdet en til tolv - selv fingerbøllet og æggebakken

HJALLERUP:I år har dukkehuset altså kun 23 pakker. Da Rikke kom så langt, var fingre og papir fyldt med klister, og øjnene stod på stilke. Det er et pillearbejde med den dybeste koncentration at lave miniature-ting til dukkehuset, da alt er i forholdet 1:12. Vi er i Butik Dukkehuset, hos Rikke Mersholm. Sammen med sin mand, Torben, og to børn er de flyttet til Hjallerup fra Aalborg, da de købte Hjallerup Optik i juli. Den bestyrer Rikke, mens hendes mand har Brotorvets Optik i Nørresundby, og en tredje bestyrer Pandrup Optik. Men en dag i ugen, onsdag, er der åbent i Dukkehuset på adressen i Hegely 63. Og dette er for entusiaster. Et miniature-liv, hvor man føler sig som en Gulliver blandt små folk i deres små fine hjem. -Tingene er nogle gange så små, at der skal arbejdes med både pincet og forstørrelsesglas, når jeg fremstiller tilbehør, fortæller Rikke. - Ja, man føler, at hænderne er for store og øjnene for dårlige. Det er som en enkeltbilet til den lukkede afdeling, griner hun. Men hvad er det, som gør, at voksne mennesker leger med dukkehuse? - Vi kan godt lide at lege med legetøj. Man kan indrette hele tiden og dekorere. Man kan bl.a. tillade sig at flytte om og tapetsere, når man har lyst. Jeg har altid leget med dukkehuse, men ser ofte, at damer i en moden alder og pensionister genoptager interessen for dukkehuse, forklarer hun. Måske er det ikke så legalt, som at lege med modeltog-og fly. Der spørger man ikke hvorfor. - Dukkehuse er nok mest for kvinder, og dog. Når der skal lægges lys ind i huset, er det ofte manden, som træder til, og inden de har set sig om, sidder de begge fordybet i indretningen af dukkehuset, fortæller Rikke som svar på, at der sandelig godt kan være både mænd og kvinder om denne interesse. Frit spil for drømmene Man kan begynde i det små med at anskaffe sig selve huset. Det består i sin enkelthed af tre vægge og et tag. Det kan laves meget billigt selv, da det sværeste er at sætte vinduer og dør i. Taget er mest praktisk med et piano-ophæng, så det lige kan åbnes tilbage med et kik ind i til f.eks. den fattige digter på loftet. Så skal der tænkes. Hvad er det for nogle mennesker, og hvordan skal de bo? Og her får fantasien og drømmene frie hænder. Er man til det romantiske med plys, puder og blonder, eller går det mere i retningen af en forretning? De grundlæggende ting kan købes i Dukkehuset ligesom i det rigtige liv med seng, bord, stole og køkken og toilet. Og skal der mere på, er der rigeligt at hente. Men man kan også bare anskaffe sig et samlesæt og vælge sine egne farver. Er man denne ”gør-det-selv” type, skal det for at være rigtigt være i forholdet 1:12. - Det er de internationale standarder, som bruges, og især hvis man er samler, siger Rikke. En gang om året er hun med på miniaturemessen i Farum med sin butik. Og her skaffes mange kontakter. Men fortrinsvis køber Rikke ind gennem tykke kataloger fra Kina, USA, Tyskland og England. Mange af tingene bærer også præg af denne globale stil og har en svag ”duft” af den højere mellemklasse. Men det er en drøm, vi lever os ind i, når dukkehuset begynder at få identitet og historie. Vi er helt i vores egen verden, og når de små lamper tændes i stuerne, soveværelset og køkkenet begynder et liv, som nok ikke er det, vi lever som voksne, fornuftige og travle mennesker. Men en verden hvor vi kan sætte os ind under osteklokken og lege. Tandlægestol til 3300 Det behøver ikke at være dyrt at få skabt et dukkehus med alt inventaret. Der kan skaffes mange ting for under 100 kr. men griber samler-manien én, er der også mange dyre ting. F.eks. en tandlægestol til 3300 kr. - Men den kan også alt, hvad en rigtig tandlægestol skal kunne, siger Rikke. Ellers kan man få et lys til en krone, en dukke til 90 kr. eller en seng til omkring en 50’er.. Rikke har altid haft en drøm om at få sin lille dukkehusbutik. - Engang læste jeg en artikel, hvor en dame fortalte om at skifte boldgade, og som ikke ville vente, til hun blev pensionist. Og så tænkte jeg, hvorfor vente til man næsten er død? - Så da jeg gik hjemme på barsel for syv år siden, ja, så åbnede jeg butikken, slutter Rikke.