Dummere end tilladt?

Der er ikke noget at sige til, hvis medlemmerne af den tidligere bestyrelse i Ebh-fonden har svært ved at sove om natten for tiden. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der har ført tilsyn med fonden, har nu meldt den samlede bestyrelse til politiet for at have handlet ulovligt. Samtidig har styrelsen opfordret kurator i den konkursramte fond til at kræve erstatning af bestyrelsen. Oversat til almindelig dansk: Det går bare ikke, at fondens bestyrelse mere eller mindre bevidstløst lod ledelsen i Ebh Bank bruge fonden som skraldespand for bankens dårlige forretninger. Den ene gang efter den anden fungerede fondens bestyrelse øjensynlig som rene nikkedukker, når bankens ledelse bad den overtage de helt horrible engagementer, som banken havde rodet sig ud i. Og det gør ikke sagen bedre, at det var nøjagtig de samme mennesker, der sad i fondens og bankens bestyrelser. Vidste de, hvad de gjorde? Det har man lov til at formode, at i det mindste bestyrelsens formand Egon Korsbæk gjorde. Han har hyret juraprofessor Erik Werlauff til at tale sin sag. Men hvad med de øvrige? Kan man forlange af eksempelvis en ældre skoleinspektør, at han kan overskue særdeles indviklede finansielle transaktioner? Eller en menig medarbejder, der - måske fordi ingen andre gad have posten - sagde ja til at tage en tjans i bankens og dermed fondens bestyrelse? Har de menige medlemmer af bestyrelsen vidst, hvad de gjorde, må de forsøge at klare frisag på samme måde som Korsbæk. Har de ikke vidst, hvad de gjorde, kan de forsøge at undskylde sig med uvidenhed. I så fald er det helt centrale spørgsmål: Hvor dum har man lov at være, når man sidder i en fonds eller en banks bestyrelse? Både i Roskilde og nu i Fjerritslev mener myndighederne tilsyneladende, at der er grænser for dumheden. Rent politisk er der næppe nogen vej uden om at skærpe kravene til de faglige kvalifikationer, som medlemmer af bank- og fondsbestyrelser fremover skal besidde.