Dumpekarakter til hitliste fra skoleledere

Tallene siger noget om klassens sammensætning - ikke om skolerne

BØNDERSLEV:Afhængigt af øjnene, der ser, kan man udlede meget af gennemsnitskaraktererne for de enkelte skoler. Men skolelederne på kommunens fire overbygningsskoler er enige om, at tallene ikke er et udtryk for den enkelte skoles formåen. Selv om Hedegårdsskolen i 2002 ligger højest placeret blandt de lokale skoler, er skoleinspektør Uffe Sørensen ikke imponeret. Han mener ganske enkelt, at det statistiske grundlag er for spinkelt. - Gennemsnitstallene fortæller ikke noget. Når man regner gennemsnittet ud for den enkelte skole, er det et meget lille antal elever, rent statistisk. Har man en årgang på en 40-50 elever, skal der der kun fire-seks meget dygtige elever til at hæve gennemsnittet voldsomt - og omvendt. Så tallene er ikke udtryk for skolens formåen. I 1999 lå Hedegårdsskolen under amtsgennemsnittet med karakterer. I 2001 og 2002 lå vi over, fortæller han. Skoleinspektør Per Bøgh Johansen fra Søndergades Skole er særdeles tilfreds med skolens 2002-snit på 8,02. - Otte er gennemsnittet. Hvis ikke, vi har otte i gennemsnit, har vi et forklaringsproblem over for Undervisningsministeriet. Vi kan ikke år efter år ligge med et snit på ti - så får vi en påtale fra ministeriet. Men nu skal man jo ikke tage for givet, at karakterer er retfærdige. De er et udtryk for en skoles kultur, groft sagt, mener Per Bøgh Johansen. Han tilføjer, at en karakter for mange fags vedkommende er afhængig af en række subjektive skøn. Med mindre, det handler "objektive" områder som eksempeltvis stavning og matematik. - Ser vi på Søndergades Skoles tal, kan vi ikke ligge finere, end vi gør. Vi ligger så tæt på 8,00, som vi kan - det er i virkeligheden udtryk for respekt for den måde karaktersystemet er bygget op på. Han forklarer, at karakterskalaen ikke er en absolut karakterskala. - Den er bygget op i forhold til en normalfordeling. Hvis vi har respekt for karaktersystemet, skal karaktererne ligge som en normalfordeling i forhold til 8 - det vil sige, at man ikke kan sammenligne skoler. Men man kan sammenligne eleverne i en klasse, konkluderer Per Bøgh Johansen. Viceskoleinspektør Henning Madsen, Skolegades Skole, minder om, at placeringen på "hitlisten" svinger fra år til år. - Forrige år var Skolegades Skole topscorer med det højeste gennemsnit. Sådan noget varierer. Der kan være årgange, der ikke er så velfungerende, og der kan være årgange, der er fantastisk dygtige. De årssvingninger vil der være, så det kommer ikke bag på os. Ledelsen på Skolegades Skole kan ifølge Henning Madsen ikke bruge tallene til meget. - Vi kan sige: "nå". Og tallene fra 2002 er fine - otte er jo gennemsnittet. Henning Madsen tror ikke, at forældrene vil vægte tallene ved valg af skole til deres barn. - Det er ikke karakterne i 9. klasse, der er udslaggivende for, hvilken skole, man sender sine børn i, mener han. Bodil Buch Nielsen, Toftegårdsskolen, mener heller ikke, at forældre og andre kan bruge gennemsnitstallene til at bedømme, hvilke skoler der er gode. - Det kan være meget tilfældigt. Jeg mener, det i Brønderslev Kommune ser nydeligt ud. Og hun påpeger ligeledes, at tallene svinger fra år til år. - Vi kan have forskellige elevsammensætninger, der gør, at resultateterne bliver forskellige fra år til år. Men som overbygningsskole er vi da meget bevidste om, at eleverne skal til prøver. Og det arbejder vi så ihærdigt på. Vi ved godt, hvad eleverne skal kunne præstere i de enkelte fag, og det skal vi have lært vores børn. Vi skal have et gennemsnit, vi kan være bekendt. Det må jeg blankt indrømme. For mit eget vedkommende tjekker jeg altid karaktererne igennem efter eksamen - det kan jeg ikke lade være med. Jeg kigger ikke så meget på bundlinjen og gennemsnittet - mere på, om karaktererne passer til eleverne, siger hun.