EMNER

Dumstædighed koster dyrt

Den gamle talemåde om at holde fanen så højt, at man mister jordforbindelsen, passer i sjældent perfekt grad til Hamas-bevægelsen, som indbyggerne i de palæstinensiske selvstyre-områder først på året valgte til at regere sig.

Hamas nægter nemlig konsekvent at respektere de aftaler med Israel, som tidligere regeringer i områderne har indgået. Hamas’ politiske tankegang udelukker enhver form for anerkendelse af staten Israel, proklamerer bevægelsens ledere igen og igen. Imens synker palæstinenserne langsomt, men sikkert ned i dybere og dybere armod. Naturligvis har USA og EU lukket for pengekassen; for det er utænkeligt at støtte et land, hvis regering nægter at anerkende sin vigtigste nabo. Der ville eksempelvis næppe falde mange kroner, dollars eller euro af til Cambodia, hvis landets regering konsekvent betvivlede Vietnams eller Thailands ret til at eksistere og ønskede de to nabolande fjernet fra verdenskortet. Vrede støtter af palæstinenserne påpeger, at Hamas er demokratisk valgt. Derfor er det urimeligt at straffe indbyggerne. Men de valgte jo selv en regering, der kun vil krig. En regering så uforsonlig og hadsk, at det trodser enhver demokratisk fornuft. Det vil være bizart, hvis EU-penge skal finansiere et regime, der har krig som sit vigtigste programpunkt. Samtidigt kan man undre sig over, hvor den højt besungne arabiske solidaritet bliver af. Det ville være et beskedent greb i kjortellommen hos eksempelvis den saudiske kongefamilie at finansiere undervisning og sundhed i selvstyreområderne. Hamas’ krigeriske verdensopfattelse bliver udstillet på ny i diskussionerne om en samlingsregering. Præsident Mahmoud Abbas har ellers sagt, at en sådan regering vil anerkende Israel og stoppe volden. Men det blev hurtigt afvist af Hamas, som dog har svunget sig op til at tilbyde en 10-årig våbenhvile - men altså ingen tegn på noget reelt fredsønske. Dumstædigheden koster palæstinenserne dyrt hver eneste dag. Fattigdommen og håbløsheden vokser, og et reelt selvstændig og levedygtigt Palæstina fortoner sig længere og længere ude i fremtiden. Imens kan israelerne stort set uanfægtet bygge videre på den skændsel af en mur, der ofte langt inde på palæstinensisk jord skiller de to befolkninger ad som i det gamle Østeuropa.