Duncan glæder sig til AaB

Morten "Duncan" Rasmussens skifte til AaB er endelig gået igennem, efter dispensation fra FIFA. Det er Morten Rasmussen selv glad for.

Foto: AaB

Foto: AaB

- Jeg troede, det hele var på plads, da jeg tog til Aalborg den 31. januar. Det var en irriterende ventetid, men nu glæder jeg mig bare til at spille fodbold igen, siger han. Målet er klart for "Duncan" og de andre AaB'ere. Overlevelse i SAS Ligaen er det eneste, der tæller. Hver kamp bliver en kamp til det sidste, hvor tre points kan være altafgørende, og Morten Rasmussen er klar til at score mål. - Det bliver fedt, at det tæller hver gang. Der er ikke noget med, at vi er sikre efter fem kampe. Vi bliver nødt til at score. Jeg bryder mig ikke om at sætte et tal på, men jeg scorer nok mål til, at AaB ikke rykker ned, siger han.