Duncan-skifte formentlig dødt

Alt var på plads, men en fodfejl betyder, at angriberen næppe kommer til AaB alligevel.

Claus Jensen og Dennis Søndergaard
AaBs sportsdirektør Lynge Jakobsen kan godt se frem til flere ængstelige stunder på Aalborg Stadion. Foto: Michael Bygballe
Fodbold 1. februar 2011 16:17

AaB-sportschef Lynge Jakobsen har været i flyverskjul hele tirsdagen, hvor alle har ventet på en endelig udmelding på tilgangen af Morten "Duncan" Rasmussen som lejesvend. Nu træder han frem med den nedslående besked, at angriberen formentlig ikke kommer til Aalborg. Mandag var han ellers overbevist om, at det ville lykkedes at leje angriberen foråret ud. - Vi troede, vi havde en aftale mandag, men det lykkedes ikke at få den på plads, inden transfervinduet smækkede i. Nu arbejder vi på en løsning i form af en dispensation. På nuværende tidspunkt har jeg ingen kommentarer til, hvad der er gået galt, siger Lynge Jakobsen. NORDJYSKE erfarer, at det er kommunikationen mellem AaB, tyske Mainz (der har lejet Duncan i Skotland) og Celtic (der ejer spilleren), der har slået fejl. Først onsdag får AaB endelig besked, om det lykkedes at finde det nødvendige hul til en dispensation.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...