Duo slutter sæsonen

Nordjysk Musikforsyning i Klokkerholm slutter musiksæsonen den 26. april med en populær duo som er kendt for deres flotte program med viser og folkemusik. De to musikere har en lang karriere bag sig i flere forskellige sammenhænge, men når de to optræder sammen er det en fornøjelse for sjælen. Hugo Rasmussen er kendt som bassist i mange sammenhænge, bl.a. fra TV,hvor han har spillet sammen med et utal af kunstnere. Jens Lysdal er især kendt i folkemusikerkredse. Jens Lysdalhar udgivet "A Matter of Time". Sammen har duoen lavet CD'en: "Keep the Light in your Eyes", som man blandt andet kan høre på Nordjysk Musikforsynings hjemmeside. Billetsalget til denne sidste musikaften er allerede åbnet, og der er mulighed for spisning inden koncerten.