Duoen Maria og Bea forlader X Factor efter dødsfald i familien

"X Factor" foregår fredag uden en farezone, og de fire tilbageværende deltagere fortsætter til næste fredag.

KØBENHAVN:De to "X Factor"-deltagere Maria Meldgaard Mortensen og Bea Sarockaite trækker sig fra programmet, inden det femte liveshow sendes fredag aften.

Det er et pludseligt dødsfald, der har tvunget de to 18-årige deltagere til at forlade "X Factor", oplyser TV2.

Bea Sarockaites far døde torsdag af en hjerneblødning.

- Vi er enormt berørte af denne tragiske hændelse og sender vores varmeste tanker og dybeste medfølelse til Bea og hendes familie, siger TV2s redaktør Dorte Borregaard.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.