Morsø

Durup pynter op til Halloween

Optog gennem byen 13. oktober

DURUP:Durup pynter i uge 41 op til Halloween fest 13. oktober, hvor både små og store vil gå i optog gennem byen. I løbet af ugen vil børn fra Børnegården og elever fra Durup Skole og ungdomsklubben pynte op i byen med græskar, spøgelser og skeletter og meget mere.

- På skolen vil der hele ugen blive arbejdet med emnet "gys, gru og Halloween", siger skoleleder Inga Emborg.

Tirsdag 11. oktober er skoleeleverne inviteret til Dagli’Brugsen i Durup, hvor de skal udskære 100 græskarmænd, som skal pynte i byen.

- Det bliver helt sikkert et festligt syn, når alle de mange græskar står tændte i byen 13. oktober kl. 17.00, hvor det festlige optog starter, siger Inga Emborg.

Alle mødes i skolegården på Durup Skole og derefter går optoget med festligt udklædte børn fra skolen, børnehaven og ungdomsklubben ned gennem byen og mødes på torvet i Durup, hvor der vil være optræden af spøgelser, vampyrer, skeletter, zombier og monstre. Dernæst går optoget ned til området ved Multibanen og ungdomsklubben, hvor der igen er uhyggelig og festlig optræden.

Bag arrangementet står foreningen " Durup forny din by" sammen med med Børnegården i Durup, Durup Skole og Durup Ungdomsklub og de handlende i byen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst