Tyverier

Dusør efter bådtyveri

I løbet af ugen er det lykkedes en eller flere ukendte gerningsmænd at berige sig på bekostning af firmaet Krik Marine i Vestervig.

Den stjålne båd ligner meget denne type, som ejeren af Krik Marine, Svend Aage Christensen viser, men er uden styrehus. Den forsvundne båd har et serienummer DKKMK00138K707, som er indgraveret i agterspejlet under fenderlisten.Foto: Klaus Madsen

Nu har firmaet udsat en dusør på 5000 kroner til den eller de, der giver oplysninger om tyveriet, som kan føre politiet frem til gerningsmanden eller -mændene. Det var en båd af typen "Limbo 699", som lå på et græsareal ved firmaet, der blev stjålet. Krik Marine fremstiller bådene af mærket Limbo, og selv om den stjålne båd ikke var helt færdigapteret, så repræsenterer den en værdi af 120.000 kroner. Om det er spor fra tyven, er usikkert, men ifølge firmaet var der spor efter en firehjulstrækker på græsset, hvor båden lå. Og da den stjålne båd er syv meter lang og vejer omkring et ton, kræver det mere end en almindelig personbil at få flyttet fartøjet.