Aarhus

Dusør for oplysning om røvere

ÅRHUS:I et forsøg på at få opklaret røveriet mod Arbejdernes Landsbank i Århus tidligere på måneden udloves der nu en dusør på 30.000 kr. Det er banken, der stiller pengene i udsigt til den, der kommer med afgørende oplysninger. Politiet afviser at fortælle, hvor mange penge røverne stak af med, men oplyser, at der er tale om et "rimeligt stort kontantbeløb". Gerningsmanden truede med et jagtgevær og stak af på knallert med en medsammensvoren. /ritzau/