Fodbold

DVIF vandt med tenniscifre

Hornum blev slået med 6-2 i serie 4

DOENSE:Allerede efter 10 minutter havde Doense/Vebbestrup IF med tre scoringer sikret sig sejren i udekampen mod Hornum IF i serie 4 i fodbold. Kampen blev vundet med 6-2 efter 4-0 ved pausen. Efter et træk i feltet kanonerede Jacob Nielsen bolden i nettet via overliggeren allerede efter halvandet minut. To minutter senere headede Max Kristensen flot bolden i nettet efter hjørnespark, Thomas Vraa scorede på straffespark kort efter, og midt i halvlegen øgede Peter Bak til 4-0. I anden halvleg scorede Jacob Nielsen til 5-0. Hornum fik reduceret to gange, men DVIF¿s unge debutant Thomas Hansen slog sejren fast med en scoring til 6-2.