DVIF vandt udsat kamp

VENTET SEJR: Det blev til den ventede sejr til Doense/Vebbestrup IF i serie 4 i fodbold, da holdet onsdag aften spillede den udsatte kamp mod Hobro IK. Sejren blev på 3-2 efter en føring på 2-0 ved pausen. Det holdt dog hårdt, inden DVIF kunne trække sig tilbage med alle tre point, der først blev sikret 5 minutter før tid, da Brian Nielsen var på pletten. Gæsterne fra Hobro indledte med kampen med tre store chancer, men DVIF kom foran 1-0 efter 12 minutter på et selvmål. Efter en halv time øgede Klaus Eriksen til 2-0 på hovedstød efter hjørnespark. I anden halvleg fik Hobro med to mål udlignet til 2-2 og havde i slutfasen et par skud på stolperne, som kunne have sikret holdet point.