Vebbestrup

DVIF ydede flot pokalmodstand

{ DOENSE: Fjerde runde blev endestation i Jyske Cup for Doense/Vebbestrup. Men det lokale serie 3 mandskab ydede glimrende modstand og førte ved pausen 15-12 over Aalestrups serie 2 tophold efter solidt forsvarsspil og et fornuftigt angrebsspil. DVIF kom dårligt ud til 2. halvleg, hvor Aalestrup med fem mål på stribe bragte sig i front. DVIF svarede igen og udlignede, men mod slutningen trak gæsterne fra, vandt opgøret i Multiforum med 34-28. - Vi er ikke vant til at spille to gange 30 minutter, blev trætte til sidst og slap grebet, da vi ikke kunne vende opgøret, erkender DVIFs Dennis Lisberg.