Dybt bevidstløs af ecstasy

En 20-årig frederikshavner har været tæt på at opleve sin sidste jul efter indtagelse af ecstasy-piller.

Narkokriminalitet 30. december 2004 16:31

2. juledags morgen kl. 8.38 blev den unge mand dybt bevidstløs kørt i ambulance til Sygehus Vendsyssel i Hjørring. Det skete under ledsagelse af politieeskorte. Den 20-årige opholdt sig forinden i en lejlighed i Fredensgade i Frederikshavn sammen med nogle venner, og det var dem, der i bekymring over hans tilstand, ringede efter en ambulance. De har samtidig forklaret politiet, at den 20-årige under nattens festligheder havde spist nogle ecstasy-piller. Sidst på eftermiddagen i går blev den unge mand fortsat holdt bevidstløs på sygehuset. Politiet har samtidig fået oplyst, at hans tilstand er stabil, og at det ventes, at han kommer over det uden men.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...