Dybvad-forældre i debat med politikere om ”SFO-reform”

40 til protestmøde

Elever fra Dybvad-området starter i skolen Hørby, men går i SFO i Dybvad. Det

vil politikerne lave om på. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen <i>Carl Th. Poulsen</i>

Elever fra Dybvad-området starter i skolen Hørby, men går i SFO i Dybvad. Det vil politikerne lave om på. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen Carl Th. Poulsen

DYBVAD:Planerne om at nedlægge SFO 1 (0-3 kl.) på Dybvad Skole bliver måske overhalet indenom af regeringens forslag til folkeskolereform.

Undervisningen af de mindste børn i Hørby-Dybvad foregår nu på skolen i Hørby. I konsekvens heraf vil et flertal i børne- og ungdomsudvalget nedlægge SFO 1 på Dybvad Skole og i stedet oprette en ny SFO 1 i Hørby. Her er der i dag kun et - billigere - klubtilbud.

Mange i Dybvad synes, SFO-flytningen er en dårlig ide, og placeringen i Hørby ugennemtænkt.

Derfor var klubhuset ved Dybvadhallen torsdag aften ramme om et debatmøde mellem 40 utilfredse forældre og en håndfuld kommunalpolitikere.

Jørgen Tousgaard (S) foreslog at udsætte SFO-beslutningen, så den træffes med baggrund i en skolereform, som ventes at samtænke skole og SFO.

Et synspunkt, som i nogen grad vandt gehør blandt andre fremmødte byrådspolitikere, fortæller Klaus Nielsen, der sammen med sin kone Bianca Svendsen var blandt initiativtagerne til mødet.

De havde håbet på større fremmøde. Klaus Nielsen mener, at en udmelding fra skolen tidligere på ugen har beroliget nogle. Skolebestyrelsen peger på, at de mindste børn vil kunne tilbringe ventetid morgen og eftermiddag på Dybvad Skole, men i SFO 2 (4-6 kl.)

Det er dog ikke en god løsning for de yngste, som så skal skifte mellem to SFO’er, og heller ikke for de store i SFO 2, mener Klaus Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.