Dybvad

Dybvad IK går efter guldet

DYBVAD: I sidste weekend glippede Dybvad IKs drøm om en plads i atletikkens elitedivision. Men måske kan drømmen opfyldes indenfor en kort årrække, for klubben har et af Danmarks stærkeste hold hos de 12-15 årige piger. Det vil i den kommende weekend søge at sikre sig det danske mesterskab for hold i denne aldersklasse i Ballerup. Deltagerne er tidligere på sæonen fundet ved indledende runder. Fra Vestdanmark deltager Aabenraa, Dybvad og Rødding og fra øst Ballerup, Sparta og Helsingør. I den indledende runde stillede Dybvad uden en deltager 3000m løbet, men har siden tilgang af Christina Chrone. Det giver forventning om, at kampen om førstepladsen kommer til at stå mellem Aabenraa og Dybvad. Dybvads hold består af Christina Poulsen, Camille Justesen, Simone Dige Larsen, Helle Olsen, Christina Chrone, Vibeke G. Jensen, Janni Elneff, Marie Møller og Tina Justesen. -ok