Dybvad Søpark godt fyldt fra starten

Mange tilhørere på plads til den første akkord

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Højt humør og så kan de bare komme an lige fra begyndelsen.

DYBVAD:Det var med blikket rettet en anelse ængsteligt mod himmelen, at John Nepper tog imod ved indgangen til Dybvad Søpark lørdag ved middagstid - for vejret var sådan cirka den eneste faktor, som arrangørerne af Dybvad Open Air ikke selv havde styr på. - Sidste år var vi ret stressede, da vi satte tingene op - scenen kom for eksempel først i sidste øjeblik. I år har vi haft meget bedre tid, så vi har kunne sætte tingene op i god ro og orden, siger John Nepper, der er en af hovedkræfterne bag arrangementet. Det var anden gang, at Dybvad Open Air rullede over scenen i Søparken, og i forhold til sidste år var årets udgave udvidet en hel del. Første band på scenen var Østre Gasværk, der spiller Gasolin/Kim Larsen kopier, og de fik på allerede klokken 12. - Der var faktisk ret mange mennesker allerede dér, og det er vi positivt meget overraskede over. - Vi havde slet ikke forventet så mange mennesker på pladsen så tidligt, siger John Nepper. Mange mennesker på plads i Søparken allerede fra dagens første akkord var vigtigt for arrangørerne, idet billetprisen bliver holdt nede - idet man så forventer, at folk køber deres mad og drikkevarer på pladsen, i stedet for at gå ud og hælde billige øl i sig bag en busk. Årets forsalg af billetter til koncerten var lidt større end sidste år, og fra koncertens start gik det også pænt med salget ”i døren”, så i hvert fald ved middagstid var forventningerne om et godt resultat i orden.