Dydvad IK hjem med masser af guld

Aalborg 23. september 2002 08:00

DYBVAD: Dybvad Idrætsklubs fik en flot afslutning på nålestævnerne, der sluttede på Skovdalen stadion med Aalborg Atletik som arrangør. Nålestævnerne har sæsonen igennem været afholdt i Hjørring, Sæby, Ingstrup, Dybvad og som nævnt Aalborg og har haft god tilslutning. Til det afsluttende stævne stillede Dybvad Idrætsklub med 14 aktive, der satte adskillige personlige rekorder. De 8-13 årige deltog i et løb, et spring og et kast samt to valgfrie øvelser, mens de 14-15 årige frit kunne vælge deres fem øvelser, og Dybvadatleterne kunne vende hjem med ni guld og fem sølv som resultat af nogle flotte trekampe. Det gav også pæne placeringer i de forskellige aldersklasser. Drenge 8-9 år : 3 Christian Andersen 1879 point guld Drenge 12-13 år : 2 Nils Christensen 2633 sølv Drenge 14-15 år : 2 Mads Møller 3907 guld Piger 10-11 år : 1 Christina Poulsen 3090 guld 2 Mette Jensen 2664 guld Malene G. Jensen 2290 guld Karoline Sørensen 2027 sølv Piger 12-13 år : 3 Simone Dige Larsen 2941 guld Helle Olsen 2906 guld Camilla Justesen 2719 sølv Piger 14-15 år: 1 Vibeke G. Jensen 3485 guld 2 Tina Justesen 3308 guld Marie Møller 3094 sølv Janni Elneff 2856 sølv Traditionen tro slutter den udendørs sæson for ungdommen med jysk-fynske mesterskaber for hold i Herning. Dette stævne afvikles på lørdag. Her deltager Dybvad i mix-rækken hos 13-15 årige med følgende hold: Helle Olsen, Regine Jensen, Tina Justesen, Vibeke G. Jensen, Janni Elneff, Nils Christensen og Mads Møller.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...