Tyskland

Dygtig Hjørring-dreng får legat på 2,5 millioner kroner

Når Novo Nordisk og Novozymes i dag via Novo Scholarship Programme uddeler stipendier for 2,5 mio. kr., så er én af legatmodtagerne en gammel Hjørring-dreng.

24-årige Rasmus Lykke Marvig Nielsen er i fuld gang med en forskning, der skal forbedre antibiotika. Rasmus Lykke Marvig Nielsen, der blev matematisk student fra Hjørring Gymnasium i 2004 læser til ingeniør på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Han er i øjeblikket i gang med sit speciale, der handler om, hvordan sygdomsfremkaldende bakterier tilpasser sig deres vært. Han rejser om kort tid til Tyskland for at kickstarte sit projekt ved en tysk virksomhed, Agowa. 107 studerende havde søgt legater fra Novo Scholar Programme, men kun 38 blev valgt ud. De får hver op til 75.000 kr. som et supplement til SU, mens de skriver specialet.

Forsiden