Dygtige Arden-piger til springstævner

} SPRINGRYTTERE: Arden Sports Rideklubs dygtige ryttere har igen placeret sig ganske pænt i stævnesammenhæng. Ved et udvidet klubstævne i Jetsmark opnåede en gruppe ekvipager fra Arden følgende placeringer, som alle udløste præmier: LC-spring, pony: Stine Andersen og Chico nummer 2, Sissel Hald og Tazzmanien samt Katrine Karlsen og Misty nummer 3. Karina Johannesen og Solhøjs Shanie nummer 4. LB-spring: Katrine Karlsen og Misty nummer 1 samt Karine Johannesen og Shanie nummer 3. Sissel Hald vandt desuden JMR-Cup og fik dækken, roset, guldmedalje og pokal for indsatsen. Katrine Karlsen fulgte efter på andenpladsen. To af Arden Sports Rideklubs ekvipager har derudover deltaget i et springstævne hos naboerne fra Nørager Sportsrideklub. Stine Andersen og Chico sejrede i LA-pony kategori tre. Karina Johannesen og Solhøjs Shanie gjorde rent bord både i LC kategori et samt i LB. Begge steder blev det til både en førsteplads og en andenplads til ekvipagen fra Arden.