Drikkevarer

Dygtige elever

Eleverne i 4. klasse i Thorup-Klim Skole har vundet den nordjyske 3. præmie i en landsdækkende konkurrence Dåserydderen 2010 arrangeret af Dansk Retursystem A/S.

Præmien er 1500 kroner til klassekassen. - Eleverne har samlet dåser og flasker i nærområdet, lavet et spørgeskema, der skulle afdække familierne sorteringsvaner, lavet plakater med opfordring til at sortere affald samt designet etiketter til flasker og øl med budskab om at komme af med emballagen på korrekt vis, fortæller Vibeke Kloster, der sammen med Bo Rogild-Jensen er klasselærer for 4. klasse.