Sæby

Dygtige hunde gjorde deres poter grønne

DcH Sæby underholdt i Nellemanns have ved festlighederne forrige weekend

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Labradoren viste lydighed forskellige øvelser. Privatfoto.

SÆBY:Glade hunde i hopla fra DcH var at finde i Nellemanns have i Sæby, da haven forleden kunne fejre 90 års jubilæum.

Og hundene kunne byde på masser af optræden.

Publikum kunne blandt andet se 14 årige Ann Diana Jessen med den gule labrador Arthur og Pia Kristiansen med sin sorte labrador Oliver.

Hunden Milo - der faktisk stadig er en hvalp - i ordets bedste betydning - viste, at han kan rydde op i stuen, og han samlede masser af genstande op - sko punge, briller og andet rod op. Imens sad Lars Bilde på en stol og nød Milo gøre arbejdet for ham. Og Milo ved, hvordan han opfører sig som en stjerne - og modtog stort bifald.

Argo viste, at han kan halte på kommando, altså få ondt i poten og sidde med poten over snuden og skamme sig. Der blev anskueliggjort, at man kan lære sin hund næsten, hvad som helst.

Hundene udviste suveræn lydighed, og det var synligt for publikum, at de er velfungerende og lystrer deres ejeres mindste vink. Men der bliver også lagt vægt på, at hundene har det sjovt, når de træner.

Hundeskolens instruktører stillede sig til rådighed efter opvisningen, så folk med hundeproblemer kunne få svar. Og der var masser af spørgsmål fra publikum.

Hundeskolen i Sæby ligger for fjerde år i træk i toppen af listen med de lydigste hunde i Danmark. Det bliver afgjort på point - og de bedste hunde i de forskellige klasser i Danmark mødes i september for at dyste om titlen som Danmarksmester.

Hér er Hundeskolen DcH Sæby forsvarende mestre, så det bliver en meget spændende dyst.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.