Dygtige musikere i kirkecentret

Teater 15. september 2002 08:00

AALBORG ØST: To kendte musikere, pianisten Mogens Dalsgaard og mezzosopranen Edith Guillaume, optræder sammen i Nr. Tranders Kirkecenter tirsdag 24. september. De kommer med et alsidigt program, hvor der både bliver plads til sang og solostykker på flyglet. Blandt andet vil man kunne høre sange af Carl Nielsen, Heise og Weyse, af Mozart og Chopin, og arier fra operaerne Carmen og Pericole. Mogens Dalsgaard vil desuden spille stykker af Chopin og Liszt. Edith Guillaume har medvirket i utallige koncerter og operaer siden 1968, blandt andet på Det Kgl. Teater, hvor hun blev ansat i 1974. Hun har også sunget med Den Jyske Opera, samt givet koncerter i mange europæiske lande. Mogens Dalsgaard er kendt som en særdeles dygtig pianist, der samtidig er blevet populær blandt publikum, fordi han ved koncerterne også fortæller om musikken og komponisterne på en vedkommende og underholdende måde. Koncerten starter klokken 19.30. is

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...